338 / 399
330
plikker over eller givet urigtige Stikord. Over
for slige — i Reglen ufortjente — Beskyldninger
havde jeg nogle Gange taget hendes Parti, og
da det paa vore Rejser, hvor hver af Skue
spillerne maatte dele Slæde eller Kæ rre med
en af det kvindelige Personale, sædvanlig faldt
i min Lod at sørge for „T an te s“ Befordring,
var jeg efterhaanden kommet til at staa højere
i hendes Kridthus end nogen af Kammeraterne.
Nu kom hun, som sagt, for at sige mig
Farvel og takke for godt Kammeratskab. Da
d e t var overstaaet, og „T an te “ havde knust
et P ar virkelige Taarer, begav vi os paa Vejen
til Gæstgivergaarden, hvor vi ventede at se de
bestilte Kæ rrer holde for Døren, men til vor
store Forundring var der ikke en eneste af
dem at opdage. Ikke en Gang Kufferterne
var baarne ned.
„Nu skal Du se: Herskabet har opsat
Rejsen. De har gjort sig en glad Dag for en
Del af Rejsepengene, og ligger nu paa deres
grønne Øre og so ver Rusen ud“ — udbrød
den forbavsede Tante.
„Nej, s a a letsindige kan de dog vel aldrig
have væ ret“ — mente jeg.
„Ikke? — Jo, jeg har oplevet værre Ting