339 / 399
331
i de Aar, jeg har rejst med den Slags Folk.
Jeg kender mine Pappenheim ere!“ — forsikrede
hun. „Se, der inde i Gangen sta a r jo endnu
min Kuffert, som jeg sendte herned i Aftes!
Der har vi Beviset.“
I det samme kom der en Pige ud paa
Stentrappen.
„E r Skuespillerne ikke oppe endnu ,“ spurgte
jeg hende.
„Jo, vasserra! dom reste klockan fy ra “,
svarede hun, og løb ligegyldig videre.
Tante tabte Maal og Mæle ved dette Bud
skab. Det varede en god Stund, før hun ind
rømmede: „D et har jeg dog aldrig oplevet!“
„Der ser Du, at Du endnu ikke har kendt
Dine Pappenheimere rigtigt!
Dette smukke
Arrangement maa allerede have været aftalt i
Aftes, siden Skydsen var bestilt til at møde
tre Timer tidligere end efter den første Be
stemmelse“ — bemærkede jeg.
„O, de skændige Fo rræ dere!“ — udbrød
hun med et Forsøg paa at slaa over i hendes
fordums patetiske S til, men faldt i samme
Øjeblik ud af Tonearten og sukkede i sin
klynkende Hverdagsdialekt: „Hvad gør vi n u ? “
„Gaar hjem til mig og drikker Kaffe —