345 / 399
337
som jeg. Det var tydeligt nok, at han var
kommet ind ad en anden Dør, end han havde
villet. Jeg gættede, at det var en af „Stads-
hu sets“ S tamgæ ster, der efter at have fejret
Majfesten udenbys var kommet tilbage og havde
forvekslet min Dør med Indgangen til Restav-
rationen, der laa ligeoverfor — og jeg tog
ikke fejl.
Da Manden havde staaet tavs en Stund og
samlet sine Tanker, der aabenbart var betydeligt
adspredte, udbrød han : „Undskyld, at jeg kom
mer saa sildigt! E r det ikke her man kan blive
po rtræ tteret?“
Jeg behøver vel næppe at fortælle, hvor
hurtigt jeg kom op af Sengen, og hvor travlt
jeg fik for at fastholde denne første, uventede
Kunde. Allerførst skyndte jeg mig at berolige
ham med den Oplysning, at det ingenlunde var
silde, men tvertimod meget tidligt paa Dagen,
og at jeg var parat til straks at give mig i Lag
med Portrætteringen.
„Tiden maa være løbet fra mig, mens vi
sad ved Sexa’en. Jeg trode, at det endnu var
første Maj og gik herind paa Stadshuset for at
faa mig en ’Sangfjosare’. Vær saa god at sige
22