347 / 399
339
Navn, men betrode mig tillige, at han fra Up-
sala-Tiden desuden havde faaet Titelen Rex
(underforstaaet
bibendi!)
hvoraf jeg kunde slutte,
at den glade Broder havde gjort mig Besøg i
en Stemning, der var karakteriserende for ham.
Da Portræ tteringen skulde begynde, be
tragtede jeg det dog som min Skyldighed at
gøre ham opmærksom paa, at han var noget
medtaget af saaledes at have fortsat 1ste Maj
ind i 2den Maj, og at tilraade ham at hvile
sig ud, førend jeg satte hans Billede paa P a
piret, der let kunde komme til at minde om,
hvad man i Sverrig kalder „Dagen derpå“.
„Bryd Dig ikke om d e t, Bror! Kan Du
tegne mig netop, som jeg ser ud nu, saa kender
Folk mig aller bedst, for jeg vil betro Dig: jeg-
kan synge som W ilhelm von B raun:
Ack „dagen derpå“ ar hvar endaste dag —
Hvad punschen ar stark, och hvad menskan år svag!
svarede han, og da jeg var beroliget i den H en
seende, satte jeg mig til at tegne ham, saaledes
som han sad, taaget, smilende, med Glas og
Flaske foran sig.
Det lykkedes mig over Forventning, og
mens han sov ind — og sov ud — i min
22
*