342 / 399
334
sin Bedrøvelse over, at „de skønne Dage i
A ranjuez“ for saa lang Tid siden var forbi.
Mens jeg saaledes havde snakket for hende,
havde jeg uden Hensigt — i Tanker, som man
siger — spidset en Blyantspen, og gjort nogle
S treger paa et S tykke Papir. Ved Synet af
hendes tragi-kom iske Minespil fik jeg den
Indskydelse, at prøve om det var mig muligt
at gengive det morsomme Fysiognomi med
nogle faa T ræk. Det lykkedes mig over al
Forventning, og dette Forsøg blev bestemmende
ikke blot for min Livsstilling i de nærmeste
Aar, men gennem dem for hele min Fremtid.
Jeg havde aldrig haft Undervisning i Teg
ning, men arvet et lille Talent, som jeg dog
kun havde anvendt til Karrikaturer, der som
saadanne havde tilstrækkelig Lighed, skønt de
altid var tegnede efter Hukommelsen. Det blev
saaledes første Gang, at jeg forsøgte at tegne
efter Model, og det blev mig en komplet ny
Opdagelse: at jeg ikke blot var i S tand til at
tegne et Portræ t med lignende Former, men
ogsaa at opfatte og gengive en øjeblikkelig
Mine.
Paa min Væg hang der et Blyantsportræt,
et af de Billeder, der saa fuldstændigt mangler