327 / 399
319
Dem ikke! Gør Dem endelig saa dejlig, som
De k an !“ fortsatte han haanende, og jeg gen
gældte lidt ironisk hans Opfordring med det
Løfte, at jeg skulde gøre mit Bedste for at
overtræffe hans Forventninger.
Jeg havde en Anelse om, at det ikke vilde
blive synderlig pragtfulde Hjælme, Kyradser
og Skjolde, som en Blikkenslager, der kun var
vant til at lave Tagrender og Badekar, vilde
kunne levere, og den gode Smaastads Haand-
værker gjorde ikke min Mistanke til Skamme.
At Hjælmene kom til at ligne Mellemting af
Stormhuer og Budingeforme, Brynjerne et Slags
Selvkogere og Skjoldene Præ senterbakker var
jo ikke hans Fejl — han havde gjort sit Bedste
og leveret forsvarligt Blikkenslager-Arbejde —
han var jo ikke Vaabensmed. Det var jeg
ganske vist ikke heller, men jeg havde Begreb
om , hvorledes en Rustning skulde se ud og
havde nogen Færdighed i Paparbejde. Desuden
var jeg jo fornærmet over, at jeg havde faaet
den lille Drabantrolle og var blevet opfordret
til at gøre min Dragt saa smuk som mulig —
altsaa jeg lavede mig en glimrende, fuldstændig
Rustning, beklædt med lyseblaat, bronseret
Papir med Sølvsirater paa Brynjen og Sølv