328 / 399
320
kanter ved alle Sammenføjningerne, en Hjælm
med Sølvkam og Sølvgitter og et tilsvarende
Skjold.
Selvfølgelig var det aldeles urimeligt at
udstyre en Drabant saaledes, n aar d’Hrr. Drotter
var saa fattigt udrustede, men hvad var ikke
urimeligt ved dette Selskab! Opførelsen af
dette S tykke med de givne Kræfter var en
Uforskammethed mod Publikum, og Ordren til
at anskaffe Dragter, som vi aldrig mere fik
Brug for, var aldeles hensynsløs mod Personalet
— især mod den Del af det, der var udelukket
fra de taknemlige Roller. Jeg for min Part
havde nu besluttet at gøre min D rabant til en
taknem lig Rolle og havde desuden Intet imod
overfor Direktionen at sæ tte Chikane mod
Chikane.
Beneficeforestillingen trak fuldt Hus. Øhlen
schlægers Navn stod jo paa Plakaten, og i en
Tragedie af den store Digter ventede Tilskuerne
Fægtninger, Optog og Alt, hvad der hørte til
grand spedacle.
De ventede imidlertid for
gæves.
Beneficianten, som den unge Prins
Alger, der selv har smedet sig en Dragt af
hærdet Staal, om hvilken han forsikrer:
„Ej Thor i Thrudvang har on bedre Rustning.“