58 / 399
50
opskrevne i hans røde Safians Tegnebog og
oplæste for Husets Venner, der naturligvis
pligtskyldigst istemte hans Beundring og be
kræftede hans Forhaabninger, og at jeg jævnlig
blev stillet op paa Bordet for at forbavse hans
smaa Aftenselskaber med Fremsigelse af lange
Digte — det var ikke nok for den gode Gamle:
Presenterbakken maatte gjores saa stor som
muligt.
En Aften, da han i Forening med et halvt
Dusin helbefarne Ungdomsvenner havde drukket
sin Punch og sunget et tilbørligt Antal af de
gode gamle Selskabssange efter „Liitkens Arie
bog“, fortalte han Kammeraterne, at der ikke
var nogen Sang i hele Bogen, som jeg havde
hørt tre Gange og ikke lært med det Samme.
Det forekom Selskabet at være meget sagt, -
men Prøven blev gjort og bestaaet.
„Kan Du virkelig lære et Digt udenad ved
at læse eller høre det tre Gange?“ — spurgte
en lille, trind, karmoisinrod Kaptain mig med
polisk Mine.
„Ja—a!“ svarede jeg forundret over, at
Nogen kunde tvivle derom.
I det Samme tog han en nylig udkommeu
Avis —
0111
jeg ikke tager fejl, et Nummer