60 / 399
52
ene Side, og Danmarks Rigsvaaben paa den
anden, mindst 96 Skilling værd.
Bedstefader saa sig stolt om i Kredsen og
nikkede, men sagde Ingenting. De andre T il
hørere sagde heller ikke Noget, men rystede
betydningsfuldt paa Hovedet. Kun en gammel
alvorsfuld Kinafarer — hvad han hed, har jeg-
glemt, men jeg ser endnu tydelig hans brune,
furede, firkantede Ansigt, hans hvide, buskede
Øjenbryn, Guldørenringene og det ostindiske
Silketørklæde han bar om Halsen — tog til
Orde. Han sagde langsomt og med dyb Alvor:
„Nu skal je g sige Dig noget, Erik Møller!
Det er Dævlen entre mig Synd og Skam, hvis
der ikke bliver gjort Noget for den Dreng!“
Derom blev Alle enige, og der maatte laves
en ny Bolle Punch, for at man kunde raadslaa
om, hvad det Noget skulde være.
Resultatet fik jeg først at vide Dagen efter.
Det var blevet besluttet, at Bedstefader skulde
gaa lige til Teatret og lade en af Instruktørerne
høre paa mig; han vilde saa nok sige, hvad
der burde gøres. De brave Gubber betragtede
Dr. R y g e som den egentlige Konge i Teatrets
for dem meget lidt bekendte Rige, og til ham
havde de ment, at vi helst burde gaa, men af