65 / 399
57
ning for, at han havde taget sig den under
danige Frihed (Det var i 1827!) at henvende
sig til Hr. Doktoren — o. s. v.
Teatermanden, der naturligvis var vant til
den Slags Henvendelser, lod ham uforstyrret
tale ud og bladede imens i en stor Protokol.
Da Talen var til Ende, saa han op fra Pa
pirerne og spurgte i en ikke aldeles velvillig
Tone: „Er han Mere end Geni?“
Bedstefader forstod ikke, hvad det vilde
sige. Han havde lige saa lidt som jeg anet,
at der kunde fordres Mere, og stirrede aldeles
betuttet paa Doktoren.
Der maatte tales tydeligere!
„Jeg mener: hvad tager han sig for? Er
han Student, Kadet, Maler eller Hosekræmmer
svend?“ — forklarede Doktoren.
Det var endnu mindre forstaaeligt.
Vel havde Bedstefader havt altfor travlt
med Beskrivelsen af sin Dattersøns Talenter
til at han skulde have kunnet omtale hans
Alder, men da han ikke havde flere end een
Dattersøn, faldt det af sig selv, at Talen var
om m ig , og hvordan det kunde falde Nogen
ind at spørge, om je g var Hosekræmmersvend,
det gik over den gamle Havnefogeds Forstand.