62 / 399
54
„den fredegode Ædling“ og „den naaderige
Landsfader“. Om ham vidste Enhver, at det
var en godmodig Mand, men det vidste man
just ikke om Dr. Ryge.
Da vi kom til hans Port stod Bedstefader
en Stund stille for at samle sig. „Jeg har
været ude for mangen en drøj Dravat, og to
Gange har jeg staaet for Hans Majestæt selv,
men aldrig har jeg været saa beklemt om Hjertet
som nu“ — sukkede han.
Jeg havde endnu ikke set nogen Skue
spiller udenfor Scenen og ikke forsøgt at gøre
mig nogen Forestilling om, hvorledes han
maatte se ud i Hverdagsdragt. Dr. Ryge havde
kun vist sig for mig to Gange, først i sort
Fløjels Ridder-Kostume og derpaa i Salomon
Goldkalbs Sølvmors Maskeradedragt, og om jeg
just ikke ventede at se ham i en tilsvarende
Paaklædning, saa var jeg dog vel nærmest be
lavet paa, at han ogsaa i Hjemmet vilde op
træde i en vis teatralsk Pragt.
Man maa nemlig erindre, at jeg trods min
Storhed som Kunstner-Emne endnu var næsten
utrolig lille. Jeg har selv antaget, at jeg paa
den Tid var omtrent syv Aar gammel, men to
aldeles sikkre Erindringer i Forening med