ErikBøghFraMineUngeDage

af „Politivennen“ — op af Lommen og bad

mig vise min Dygtighed paa et Digt deri. Det

var en humoristisk Elegi over St. Gertrudstrædes

Brolægning paa syv-otte Vers. —

Da jeg havde gennemlæst det blot to

Gange, gennemgik jeg det udenad og mærkede,

at jeg kunde det. Den tredie Læsning blev

altsaa erklæret overflødig. Kaptainen fik Bladet.

Jeg blev løftet op paa en Stol og deklamerede:

O Sankte Gertrudstræde,

Du er nu rent forglemt!

Du Aarsag har at græde

Og være hel forstemt,

Ti dine mange Buler

Og end ulægte Saar

Forvandle sig til Huler,

Og daglig fler Du faar . . .

og saa videre fra Begyndelsen til Enden uden

Fejl og uden Standsning.

Det var en Triumf for Bedstefader.

„Hvad siger Du til d e t?“ — spurgte han

Tvivleren med Taarer i Øjnene.

„Jeg siger, han har fortjent Medaljen og

den skal han have!“ — svarede han, og saa

fik jeg en prægtig blank Sølvmedalje med

Sjette-Frederiks allerhøjstegne Portræt paa den