108 / 308
103
min Dampkjedel, og det varede ikke længe, før
end mit Manuscript laa færdigt, skjøndt det ikke
var af ganske ringe Omfang.
Den sidste Dag i Aaret festligholdtes hos
Møhl’s, og den første Aften i det nye Aar sam
ledes vi hos Rudelbach; der traf jeg sammen
med Poul Møller, hvis Bekjendtskab jeg nylig
havde gjort hos Krarup.
Poul Møller var dengang en ganske løs og
ledig Student, der syntes at have sit Hjem alle
vegne, hvor han havde Venner, undtagen hos sig
selv. Det var en smuk og eiendommelig Per
sonlighed.
Med det blonde Haar, der som oftest var i
Uorden, fordi han stadigt greb op i det, og med
et Par lyseblaa Øine, der altid havde et venligt
Smil færdigt, naar man talede til ham, skjøndt
det ligesom maatte trænge sig frem igjennem
Adspredthed og en stille Melancholi, med en høi,
bredskuldret Væxt, der søgte at gjøre sig gjæl-
dende ved stærke Armbevægelser og en urolig
Gang op og ned ad Gulvet, naar han ikke just
var falden til Hvile i Hjørnet af en Sopha, var
han for mig, i sit Ydre, et idealsk Billede af en
smuk, dansk Bondekarl. Naar han talede, søgte