111 / 308
106
forandre sin Stilling, bød han os med Haanden
at tage Sæde saalænge. Medens jeg sad der
med Høst, begge tause, Digteren var ifærd
med at skrive, havde jeg Leilighed til at see
mig om i Værelset og at studere en saadan D ig
ters Omgivelse. Der var langtfra ikke Mangel
paa Meubler, men disse opfyldte Stuen som nær
ved en Flyttedag, uden tilsyneladende Orden.
Skrivebordet, som stod foran Sofaen, var saa
overfyldt, at det var rimeligt, at han, fordreven
derfra, havde maattet ty hen til Spillebordet ved
Vinduet; Stolene vare for største Deel optagne til
Klædningsstykker, Bøger og deslige; i Sofaen
stode adskillige Rammer opstillede, og i disse
Rammer endeel malede Papirer, der syntes at
være Efterligninger af forskjelligt, afslebet Mar
mor. Senere fik jeg at vide, at det var en af
Baggesens private Passioner, at efterligne Marmor
ved at male paa Marienglas. Snustobaksdaaser
saae jeg allevegne, hvor der var Plads til en, og
paa selve Bordet, hvor Digteren nu sad i E x -
tase, stode tilhøire og venstre flere halvt aabne;
thi imedens han skrev med den ene Haand, søgte
altid den anden uvilkaarligt hen i en Daase,
hvor de to bekjendte Fingre paa den venstre
Haand jevnligt førte en overvæltende Priis —
ikke blot til Næsen, men. til Kalvekrøset og til