105
gesen, som boede et Par Huse fra W eyse, i
Kronprindsessegaden.
Nu vare vi spændte paa, hvad Baggesen
vilde sige! Jeg fik derfor min Broder til, som
Bogtrykker, at gjøre sig et Ærinde hos ham Da
gen efter.
Med et smilende Ansigt, som den stakkels
Broder ikke havde mange af, kom han tilbage
fra den store Digter og fortalte mig, at Baggesen
havde læst min Opløsning og havde sagt ham,
at fra idag af skulde min Lykke være gjort i
Danmark.
Dagen efter indfandt Dr. Jens Kragh Høst
sig med Hilsener og Udtalelser af samme Art.
Baggesen ønskede at see mig, og Høst var parat
at følge mig til ham.
Baggesen boede, som sagt, i Kronprindsesse-
gade Nr. 390 paa første Sal. Jeg førtes ligeind
i hans Arbeidsværelse, en af de sædvanlige
Spisestuer med et skraat afskaaret Fag Vindue
ind mod Gaarden.
Ved dette Vindue stod et
udslaget Spillebord, bedækket med Bøger og Pa
pirer, og ved Spillebordet sad en høi og mager
Mand, indsvøbt i en broget Slaabrok, med et
stærkt purret, graat Haar omkring et gjennem-
furet og koparret Ansigt, uafbrudt ifærd med at
skrive. Uden at sige et Ord eller synderligt at