114 / 308
109
Hjerte, om just ikke for hans seneste Produc-
tioners Skyld.
Weyse var netop paa den Tid beskæftiget
med Compositionen til L u d lam s H u le , og hans
Gnavenhed over denne Text og de mange Smaa-
synder, som han jevnligt pillede ud deraf, blev
vistnok ikke heller uden Indflydelse paa mig, og
derved bevaredes min Neutralitet imellem de to
store Digtere, da Krigen udbrød.
Oehlenschlåger, hvis Forelæsninger jeg sta
digt bivaanede, var mig endnu personlig ube-
kjendt, og Forholdet til Baggesen bidrog vel
ogsaa til, at jeg ikke nærmede mig ham, hvilken
Frygt dog siden viste sig at være aldeles uden
Grund.
Min gode Ven W ey se, med hvem jeg paa
denne Tid var bleven Dusbroder, var vel ikke
Mysliker eller Obscurant, men Bøger, som be
rørte Sligt, pirrede hans Nerver, og han havde
altid endeel af saadanne Historier at fortælle,
hvormed han gjorde baade sig selv og Andre
bange.
Spøgeri, Gjengangeri og deslige har jeg egent
lig aldrig været bange for; i det Høieste har jeg