292 / 657
280
Gud, fører det tilbage til dets udspring. Hvor de
tvendes forhold er i uorden, dér er det onde trængt ind;
det består ju st i uordenen, hvorved den egoistiske livs
faktor river sig løs og vil gøre sig til den eneste. Det
onde ha r lige som det gode tre udviklingstrin: naturens,
hvor mennesket ureflekteret lever i det onde; karakterens,
hvor han har uddannet sin levevis til prinsip (som den
gæ rrige, der foragter den ikke-gæ rrige); endelig det
onde riges trin, når mennesket dels siger, jeg vil det, jeg
finder nu behag deri, det i mig og jeg i det, dels blindt
må følge det djævelskes, ham overmægtige indskydelser,
om de end volde ham det største mishag (således under
tiden de afsindige).“
„Fristelsen h a r sin dybe betydning, den m inder
mennesket stad igt om, at han kan gøre sig selv til
centrum, i steden for at han i kærlighed skulde dreje
sig om det evige centrum .“
„Hengive sig selv ubetinget og alligevel hævde sin
ejendommelighed, sin frihed!,,
„Luther har en gang sagt: „En fader glæder sig
ved den papirshest, hans barn klipper ud, og dog er den
ikke bædre værd end til a t smide i skarnbøtten. Ligedan
går det med vore gode gærninger, de glæde vor F ader i
himlen og skal alligevel i skarnbøtten.“
„Menneskets frihed — bønnen h a r indflydelse p å
Gud — og Guds vilje i forening er grunden til et
menneskes skæbne; her har vi altså et konstitutionelt
monarki. De ortodokse tænke a lt for rojalistisk, R a
tionalisterne for jakobinsk.“
„Det til Gud knyttede punkt i mennesket forholder
sig til hele mennesket, som Kristus til slægten. Dette
klare punkt i mennesketmå bære syndighedens hele
vægt, således og Kristus.“
„Dyret i os går, som leMaistre siger, tit på egen
hånd, fordi det endnu ikke h ar fået ordre fra ånden.
Jeg træder ud af min po rt og vil til højre, men benene