296 / 657
284
„Ved kundskab om fortiden kan man til dels kaste
blik ind i fræm tiden; således kan enhver på en måde
forudse sin skæbne.“
„Enhver tid eller begivenhed viser sig for os fra to
sider: den strenge historiske sandheds side og den indre
poetiske sandheds side. Begge smelte sammen for Guds
øje, ikke for menneskets. Kun i fjærne tider og egne
nærme de to sider sig for os til hinanden, som de
fjærneste lygter i en lang gade, og smelte sammen. I
fræmstillingen af en fjærn tid kan man derfor lade den
poetisk sande side — i sig selv den sandeste — være
fræmherskende; ti vi stå langt nok borte til et to ta lt
overblik. I vor egen tid har vi derimod ikke dette over
blik og må derfor mest nøje os med den anden side.“
„Er en vis filosofis lyst til at tage menneskelivet,
som det nu er, ab strak t og spekulere over det, ikke et
ren t fejlgreb? Skal ikke både naturen og historien, der
oplyser os, hvorfra mennesket er udgået, og hvorledes
det har udviklet sig, tages med ind i undersøgelsen?
'Filosofiens, grundvidenskabens, højeste opgave bliver da
at forklare, begribe livet i alle dets ytringer.“
„Vor højeste opgave er ej a t forklare livet, filosofere,
men selv leve et forklaret, bevidst liv. Vi må være
klare over os selv, dog kun for a t kunne virke med
klarhed. Gøthes: liegt dir gestern klar und offen o. s. v.
er et sandt og smukt ord. Men reflektionen ha r i vore
dage en overvægt, som kuer viljeslivet og al åndig
selvdåd.“
„Hamann siger: kun en Kristen er et levende men
neske, ti han lever i Gud, med Gud, ja for Gud.“
■„Hos Grækerne fræm trådte den enkelte ej som pe r
sonligt selvstændig, han tab te sig i det almindelige,
staten. Derfor kunde kristendommen ikke så fuldt
gennemsyre deres liv. Ti den kræver bevidst personlig
hed hos den enkelte, for at han kan se halvheden i
denne sin tilværelse, hengive sig i troen til det hele og