295 / 657
2 8 3
fældigheden. Og hvem vil det så gå lideligst på dom
medag?“
„I Jesus, centralmennesket, bode alt her fylden
legemligt. Men vi alle, skabte i Guds billed, afspejle
med vor oprindelige n atu r én side af Gud. Her nede
kommer kun så meget af den, så meget af vore anlæg
fræm, som frihedsudviklingen, jordlivets mål, kræver.
Af denne afhænger så, om vi i tro vil hengive os til det
hellige, ideale centralmenneske. Da bliver saligheden
vor del, og i al evighed skal den gudskabte natur af
spejle den side af Gud, hvortil den er skabt.“
„Troen, hvorved mennesket knyttes um iddelbart til
Gud, må være sjælen i alle vore åndelige ævner; således
slu tter den sig kærligt til hele livet. Kristus er ej blot
forløseren for vor tro, hans virksomhed skal også gennem
trænge kunst, filosofi, selv legemet med og rense hele
menneskelivet til at blive levende ideer, sete i Gud.
Dem, der kalde troen i og for sig det ene fornødne, kan
vi da spørge, om ikke alt, Gud skabte, var såre godt,
om der ikke ved syndefaldet dog blev én lille god spire
tilbage. Mennesket skal optage Gud i hjærtet, så det
bliver et billede af ham, med glæde som han over alt
godt (også kunsten) og had til alt ondt, men ikke lige
gyldigt ved noget.“
„Det gælder i enhver vor gærning at lægge sin hele
sjæl i den, halvhed er forkastelig. Mit valgsprog skal
være Kol. 3. 23: „alt, hvad som helst I gøre, gører det
af hjærte, som for Herren og ikke for mennesker!“
„En gammel tysk præst har sagt: som en bjørn får
sine unger des kærere, jo mere hun kan slikke dem, så
går det os med vore skødesynder.“
„Saga har en gang været en dronning i verden, så
døde hun. I slutningen af forrige århundrede gik hun
igen i de store stæder som visekærling; det stred mod
gode sæder, og politiet forbød det. Men hun skal a tter
stå op som dronning.“