126 / 650
120
København under Belejringen 1807.
Fæstningsgraven for Tømmer, og nogle Dage senere blev
ligeledes alle løse Pramme, som var henliggende ved
Tømmerpladserne, ført inden for Langebro.
Saa var da Byen lukket inde. Bommen blev luk
ket ved Estakaderne mellem Kallebod og Rysensteens
Køkkenkurv, Portene blev lukkede og al Passage igen
nem dem forbudt. Byen var nu henvist alene til sig
selv; med Rigets Overhoved i Holsten havde man ingen
Forbindelse, og kun faa og usikre Rygter fra Omverde
nen naaede ind i den belejrede By. Man vidste, at i
Ryggen paa Belejringshæren organiserede General Casten-
skjold det sællandske Landeværn, og man haabede paa,
at Kronprinsen snart med den regulære Armé vilde
komme til Undsætning. For øvrigt raadede vedblivende
den bedste Stemning; man drømte om et nyt 1659 og
mente, at Byen i hvert Fald kunde holde sig i tre Maa-
neder. Men man havde glemt, at Belejringskunsten
havde gjort Fremskridt siden da, og at Krig ikke mere
var det samme nu som i Frederik III.s Tid.
Indelukket i København havde Peymann alene det
hele Ansvar. Under Kronprinsens hastige Besøg d. 11.
Aug. havde han kun faaet en kort og ufyldestgørende
Instruks, og nu var der ingen Mulighed for at indhente
nærmere Vejledning: han maatte handle efter Konduite
og med Udsigten til bagefter at blive ofret som Synde
buk. Da Kronprinsen kom tilbage til Holsten, er han
dog kommen i Tanker om en enkelt vigtig Post, om
hvilken han burde have givet Peymann Besked. Han
afsendte en Officer med Ordre til Generalen om i Nøds
fald hellere at brænde Flaaden end udlevere den til
Fjenden. Men Sendebudet blev opsnappet af Englæn
derne, og Ordren blev aldrig afleveret. Alligevel blev
der under Belejringen truffet visse Forberedelser til Flaa-
dens Ødelæggelse, og blandt disse maa vistnok regnes
den Ordre, som blev givet alle de i Havnen liggende