130 / 650
124
København under Belejringen 1807.
ner«. — Det er de C o n g r e v e sk e R a k e tte r , der her
med sigtes til.
Et Øjenvidne beskriver dem udførligt saaledes:
»I en af d isse hæderfulde men lidet afgørende Kampe saas
første Gang Brugen a f de Congrevske Brandpile. Fra et Slags
Ramme-Værk paa en engelsk Bombarder-Galiot i Kalkbrænderi-
Bugten opstege de som sædvanlige Raketter og styredes mod
Landsiden. Grev Holk indbragte en i C itadellet, den var ud
brændt; en fyldt fandtes siden staaende med Spidsen i Jorden.
Figuren ligner ganske en overskaaren tilsp id set B lyantspen;
Tykkelsen er af en Arms Førlighed, Røret, om trent 17a Alen
langt, er af Jernblik. Det tilsp id sede Hoved a f om trent et Kvar
ters Længde er a f støbt Jern, fastgjort til Piben med Skinner,
og har adskillige Huller af en T osk illings Størrelse, igennem
hvilke den brændbare Materie udflyder. Ved Overenden af
Røret ere to Hanke, hvori en Lægte-Stang a f 3 til 4 Alens
Længde er nedstukket. Under Bombarderingen saas de hyppig
i Luften; de skyde sig frem som en Slange, med en stor Ild
strøm . Men en Brandkugle er et langt farligere Vaaben; dens
Lysning er kun liden, og den iler med en Snelhed, som næ sten
undgaar Øjet.«1)
En anden samtidig ved at fortælle om dem, at de
er »forsynede med Smaahuller, hvor Ilden driver igen
nem, og Kroge, der sætte sig fast, hvor de træffe. Hvor
de faldt, gave de en Dunst fra sig, der var færdig at
kvæle de Tilstedeværende. De ere opfundne af en vis
Congreve, som fulgte den engelske Flaade med 3 Cha
lupper, fyldte med disse Brandvaaben
.«2)
Ingeniøren C o n g re v e , efter hvem Raketterne er
opkaldte, siges at have lært dem at kende i Indien,
hvor de brugtes af de Indfødte. Her i Europa var de
kun i Brug i nogle faa Aar under Napoleonskrigene, saa
blev de fortrængte af nyere og fuldkomnere Ødelæggel
sesmidler. Professor Bruun har vistnok Ret, naar han
x) Th. Bruun, S. 48.
2) Hansen, Lejrkrands 1807, S. 136.