129 / 650
København under Belejringen 1807.
123
Uden for Søerne var saa godt som intet bleven
sløjfet. For Enden af Dæmningen mellem Peblingesøen
og Set. Jørgens Sø laa Set. H a n s H o s p ita l, den nu
værende Ladegaard, hvori 500 Patienter, væsentlig sinds
syge, var sammenstuvede. Lige ved Siden af Hospitalet
anlagde Englænderne et Batteri, og da Fæstningens Ka
noner rettedes mod dette, kom de ulykkelige Patienter
og Hospitalets Betjente i en farlig Stilling. D. 26. Aug.
forlangte General Peymann en Vaabenhvile paa 36 Timer
for at lade Patienterne føre ind til København. Den
engelske Øverstbefalende vilde dog kun tilstaa 4 Timer,
hvilket Tilbud Peymann ikke modtog, og Hospitalet blev
altsaa overladt til sin Skæbne. Men tre Dage senere
flyttede Englænderne selv Patienterne bort, foreløbig til
Frederiksberg Kirke. De kørtes paa Bøndervogne, eskor
terede af engelske Byttere. Hænderne var bundne paa
dem. »De Bindegale«, siger en samtidig Beretning,
»henlagdes ved Alteret, de mindre gale blev satte i
Stolene, og de veneriske, 16 i Tallet, henbragtes i Stal
dene ved Slottet.« Senere flyttedes Patienterne af Eng
lænderne længere bort, til Frederiksborg Ladegaard,
Esromkloster og Frederiksværk. Hospitalets Madradser
og Sengklæder brugte Englænderne til Sandsække til
deres Batterier.
Paa dette T idspunkt havde de danske allerede gjort
et første Bekendtskab med det nye Angrebsvaaben, der
senere skulde bringe saa stor Fordærvelse over deres
Hovedstad, og som, mere end noget andet Ødelæggelses
middel, kom til at sprede en helt mystisk Rædsel om
kring sig. D. 23. Aug. udsendte Peymann en Bekendt
gørelse om et Angreb, som de danske havde foretaget
mod et engelsk Batteri ved Svanemøllen, og i denne
Bekendtgørelse hedder det: »Det fortjener at anmærkes,
at de Engelske foruden Bomber, kastede med et Slags
Raketter, som ikke plejer at bruges af policerede Natio