135 / 650
København under Belejringen 1807.
129
vorlig at overveje den uoprettelige Ulykke, som nogle
faa Dages Operationer kunne foraarsage, men som endnu
kunde afvendes, og som maatte netop befordre Tabet af
den Skat, man søgte at bevare. Dog maa dette ingen
lunde betragtes som noget Slags Trudsel, da det danske
Folks Tapperhed er almindelig nok erkendt til ikke at
behøve ved en unyttig Modstand at give nye Beviser der-
paa.« — Denne Henvendelse blev fra vor Side aldeles
ikke besvaret.1)
Opfordringen blev gentaget d. 1. September i en høj
officiel Skrivelse til Peymann, undertegnet baade af Ge
neral Cathcart og Admiral Gambier med alle deres Titler
og Ordener. Deres Tilbud lød saaledes:
»Dersom De indvilliger i at udlevere og lade bortføre den
danske Flaade, saa skal den b live tagen i Forvaring som et
Depositum for Hans danske Majestæt og tilbageleveret med alt,
hvad der hører til dens Udrustning, i samm e T ilstand, vi er
holde det, saasnart de alm indelige Fredspræ lim inarier have
hævet den N ødvendighed, som har foranlediget denne Fordring.
Alle E jendomm e a f ethvert Slags, som siden Fjendtlighedernes
B egyndelse have været i vore Hænder, skulle tilbagegives Ejerne,
og A lliancen im ellem de forenede Kongeriger og Danmark for
nyes.« 2)
Peymann afslog Tilbudet, som hans Pligt var, og
som Stemningen i Byen krævede. Det blev dog gentaget
endnu en Gang Ira engelsk Side. »Vi have gjort det
Yderste, som ligger inden for Grænsen af vor Fuldmagt,«
skrev de to Overbefalingsmænd d. 2. Sept., »naar vi
endnu en Gang gør Dem lige saa fordelagtige Betingel
ser, som de vare, ved hvilke vi søgte at forhindre et
Brud.« Og samtidig prøvede General Cathcart ved en
mere privat Henvendelse til Peymann at faa en Over
enskomst i Stand. Han lod den danske Major Tscher-
x) Th. Bruun, S. 58. Blom S. 78.
2) Ræder I, 220 f.
9