137 / 650
København under Belejringen 1807.
131
Nede i »Noæ Ark« i Studiestræde oplevede Overskou
den. »Jeg, min Søster og nogle andre Børn sad ude
midt i Gaarden og legede Præsten paa Prædikestolen;
ved Posten stod en Mand og en Kone, der vrede vasket
Tøj; Værtens Pige løb og gennede en lille Hund ind,
og en Soldat var i Færd med at pumpe sit Geværløb
rent. Alt var den dybeste, hyggeligste Sommeraftensfred.
Pludselig hørtes et Par svære Skud. »Nu begynder de«,
raabte alle« — og et Øjeblik efter slog en Bombe gen
nem Forhuset, gik ud i Gaarden og eksploderede tæt
ved Folkene ved Vandposten, saa Bombestykker og Bro
sten dansede omkring dem.
Uden Ophør varede nu Bombardementet hele Nat
ten igennem, og Byen begyndte at brænde paa mange
Punkter. Kl. 8 om Morgenen stansede Skydningen, og
der var stille hele Dagen, — Englænderne ventede øjen
synlig en Parlamentær fra Fæstningen med Tilbud om
Kapitulation. Men der kom ingen, og om Eftermidda
gen Kl. 6 blev da Bombardementet aabnet paany. Det
fortsattes med fuld Kraft Natten igennem og derefter
svagere indtil Kl. 4 om Eftermiddagen. Saa blev der
en Pavse paa tre Timer; men da der stadig ingen Par
lamentær kom, tog Bombardementet for tredie Gang fat,
om Aftenen Kl. 7, og den tredie Rædselsnat brød frem
over den ulykkelige By. Denne Gang varede Beskyd
ningen i næsten 24 Timer, og først henad Aften d. 5.
Sept. faldt de sidste Bomber i Byen. Da var der ialt
slynget 13—14,000 Projektiler ind over København. Efter
Belejringen solgtes Jernstumperne af de sprængte Bom
ber for
xh
Skilling Pundet; Jernhandlerne samlede hele
Kældere fulde.
I tre Døgn havde Hovedstadens 100.000 Indbyggere
været et værgeløst Offer for Fjendens Bomber, for Ilde-
brandenes Rasen, for Flugt, Hjemløshed og Fortvivlelse.
I Skarevis søgte de over paa Kristianshavn og derfra
9*