132 / 650
126
København under Belejringen 1807.
de fire sidste Dage, da Byen brændte, ikke forekom ham
nær saa pinagtige som den Tid, der forløb mellem Eng
lændernes Landgang og Bombardementets Begyndelse.
»At se sig saaledes indesluttet til alle Kanter, se For
stæderne brænde, hver Nat blive vaagnet i Skræk af de
voldsomme Knald af Kanonerne og Morterne fra Vol
dene og Forposternes Skærmydsler og skue den uhyre
Flaade af 3—400 Skibe, som omringede os, — alt dette
holdt een i en bestandig Spænding og berøvede een al
Kraft til at virke eller beskæftige sig saaledes, at man
kunde glemme den Fare, hvori man svævede. Under
selve Bombardementet derimod havde jeg saa meget at
bestille med de Kvæstede, at jeg glemte alt andet« .1)
Prof. Klingberg taler kun om sig selv og er klar
over, at han var en Undtagelse fra Keglen. T h o m a s
O v e r sko u ha r derimod givet os en Skildring af det
hele københavnske Folkeliv, som det udfoldede sig un
der Belejringen lige til Bombardementet begyndte d. 2.
September. Skønt den er nedskrevet mange Aar efter
Begivenhederne, gør den ved sin Anskuelighed og ved
mange Detailler, hvis Korrekthed endnu kan dokumen
teres, Indtryk af at være nøje erindret.
Den første Søndag efter Englændernes Landgang,
altsaa d. 23. August, var den 9aarige Thomas med sine
Forældre paa en Spadseretur langs ad Volden. Alt var
under Vaaben, og da man havde begyndt at »presse«
dem, der ikke allerede var i det offentliges Tjeneste, gik
intet voksent Mandfolk paa Gaden uden at bære et, i
det mindste laant, Tegn paa, at han var det. Overskous
Fader havde til denne Spadseretur laant et Brandskilt,
der hængte ham paa Brystet saa brammende som muligt.
»Volden var bedækket med en uhyre M enneskevrimmel.
Vægterne havde deres gule Kobbel om Livet eller spadserede
*) Daae, Breve fra Danske og Norske, S. 190.