122
København under Belejringen 1807.
»Alle Træer paa Blaagaard, B legedamm ene og der omkring
foranstaltes straks omhugne, at man kan have fri Udsigt fra
Fæ stningen; dog bestemm es u d t r y k k e l ig , at intet m ere maa
omhugges, end hvad der straks kan bortskaffes; Begyndelsen
kan ske med Underbuske og lave Træer, at man frit fra Fæ st
ningen kan se ind m ellem de større Træer; alle Hauger mellem
Peblingesøen og Kalkbrænderiet, den C lassenske in clu sive, ere
berunder begrebne.«
Det er bekendt, at det ikke lykkedes at faa denne
Ordre udført, — Fjenden var allerede kommen for tæt
ind til Byen. Inden for Søerne blev derimod alt ryddet.
D. 19. omhuggedes Træerne paa Glaciholmen (den nu
værende Jernbanestations Grund) og i den saakaldte
Fedderske Have ved Tømmerpladserne. D. 23. Aug.
sløjfedes Bygningerne paa Enighedsværn (bag Dronnin
gens Enghave, ved Siden af Tømmerpladserne) og d. 24.
blev der givet Ordre til, at samtlige Reberbaner paa
Vesterbro skulde afbrændes. Brandkorpset udførte »med
glimrende Held«, siger Overskou, »dette Hverv, der var
saa ganske imod dets Bestemmelse«. Bevæbnede med
Pikker og under Bedækning af Soldater holdt en Af
deling af Brandkorpset Vesterbro besat denne Dag fra
Kl. 12 Middag til 12 Nat, og da den efter Midnat trak
sig tilbage til Staden gennem den bedækkede Vej ved
Køkkenkurven, brændte ikke blot Reberbanerne, men
alle Gaarde paa den søndre Side af Vesterbrogade indtil
Vesterbros Torv. D. 27. og 28. Aug. afbrændte endelig
Brandkorpset alle de Bygninger, som endnu var tilbage
inden for Sortedamssø samt Møllen bag Trommesalen,
Bygningerne paa Glaciholmen og Gaardene Eutin og
Ægypten foran paa Vesterbro. — Nogen synderlig Nytte
gjorde som bekendt disse Foranstaltninger ikke. Be
givenhederne tog jo et ganske andet Forløb end det,
man i Fæstningen havde forberedt sig paa, og Fjen
den kom slet ikke inden for Søerne, før det hele var
forbi.