37 år i Københavns kommunes tjeneste
3. del
A f Vilhelm Jespersen
Men så slog lynet ned.
Bedragerierne i udsalgsstederne
Det, der kom over os med en sådan pludselighed og en sådan styrke, at
det føltes som et lynnedslag, var opdagelsen af en lang række bedrage
rier i kommunens udsalgssteder.
Udsalgsstederne, hvori der forhandledes kartofler, brændsel og for
skellig andet, var oprettet under første verdenskrig som en dyrtidsfor
anstaltning og havde som sådan henhørt under magistratens 2. afde
lings sekretariat. Da Henning Koch i 1926 forlod sekretariatet og blev
torvedirektør, flyttedes udsalgsstederne samtidig over til at sortere
under torvedirektoratet. Den daglige leder af udsalgsstederne var fun
gerende inspektør Ernst Ottosen, og regnskabsfører var revisor i den
administrative revision Ove Dahlberg, der havde denne gerning som
et honorarlønnet hverv uden for sin tjeneste som revisor. Ottosen og
Dahlberg havde i samarbejde foretaget bedragerierne, der havde stået
på i hvert fald siden 1921 og måske endnu længere tilbage; det sam
lede beløb androg noget over 700.000 kroner. Bedragerierne var for
langt den største parts vedkommende foregået på den måde, at der på
nogle store leverandørers konti blev bogført (og dokumenteret ved fal
ske kvitteringer) flere og større udbetalinger end de virkelige, og som
modpost hertil blev der godskrevet leverandørernes konti (og doku
menteret ved falske fakturaer eller årsopgørelser) større vareposter,
end udsalgsstederne virkelig fik. Som følge af disse transaktioner blev
udsalgsstederne nødt til at holde højere priser, end det ellers havde
været nødvendigt, og endda blev der i de senere år underskud.
Den kommunale revision (de af borgerrepræsentationen valgte revi
sorer) havde gennem årene gang på gang gjort bemærkninger til disse
103