Vilhelm Jespersen
leverandørkonti. Den havde således kritiseret, at udbetalingerne til
leverandørerne (efter regnskabernes udvisende) skete med å conto be
løb og således, at betalingerne i ikke ringe udstrækning lå forud for
vareleveringerne. Den havde også kritiseret, at udsalgsstederne i høj
grad holdt sig til de samme leverandører og ikke først og fremmest
benyttede kommunens egen institution Sundholm, der også handlede
med brændsel. De fremsatte antegnelser blev imidlertid hver gang
besvaret af torvedirektøren på en sådan måde, at den kommunale
revision mente at kunne indskrænke sig til nogle henstillinger og i
øvrigt tog besvarelserne til efterretning og indstillede regnskaberne til
kvittance. Senest ved revisionen af udsalgsstedernes regnskab for
1932/33 havde den kommunale revision beskæftiget sig med udsalgs
stedernes brændselsindkøb og havde i den anledning indhentet en
udtalelse fra Sundholm, i hvilken der rettedes et meget skarpt angreb
på udsalgsstederne; på dette svarede torvedirektøren i et indlæg, der i
skarphed ikke stod tilbage for Sundholms. Efter den gældende forret
ningsgang passerede dette indlæg gennem hovedbogholderidirektora-
tet, og da jeg blev bekendt dermed, gik jeg over til borgmester P. J.
Pedersen, under hvem torvedirektoratet henhørte, og spurgte ham,
om han kendte sagen. Det gjorde han ikke, og han bad så om at måtte
beholde akterne. En måned senere fik jeg sagen tilbage uden de to
skrivelser, men med borgmester P. J. Pedersens påtegning om, at skri
velsen fra Sundholm tages tilbage, og revisionen forespørger udsalgs
stederne med hensyn til senere leveringer. Sagen gik så sin sædvanlige
gang og endte fredeligt med en henstilling til udsalgsstederne om at
bruge Sundholm så meget som muligt. Dette foregik i marts 1935.
Det, der førte til bedrageriernes opklaring, var en post på regnskabet
for 1933/34, hvor udsalgsstederne havde opført en udgift på ca. 42.000
kr. til betaling af skyld til en kartoffelleverandør vedrørende regnska
bet for 1925/26. Regnskabet for 1933/34 blev revideret af den admini
strative revision i forsommeren 1935, og i antegnelserne, der afgik den
1. juli, anmodedes der om at få oplyst grunden til, at en skyldpost ved
rørende regnskabet for 1925/26 først opførtes nu, hvorhos man udbad
sig oplysning om, hvorledes beløbet fremkom. Torvedirektørens svar
herpå kom først den 24/2 1936, efter at han var bleven erindret om sa
gen den 19. januar. Hans svar gik ud på, at man ved afregning med
104