108 / 179
og at gøre offentligheden bekendt med sagen. Begge dele skete samme
dag, den 2. april. Meddelelsen til offentligheden blev givet til pressens
repræsentanter om aftenen på rådhuset, hvor borgmester P. J. Peder
sen ved sin side havde Koch fra torveadministrationen, Georg og den
revisor, der havde behandlet sagen, fra den kommunale revision, samt
mig og Rud. Nielsen fra den administrative revision. Forinden havde
vi konfereret indbyrdes, og borgmester P. J. Pedersen havde præciseret
det som måtte være vort standpunkt, således, at når disponent og bog
holder er enige om at bedrage og benytter sig af falsk bogføring og fal
ske underskrifter, må både administrationsledelse og revision blive
ført bag lyset, og der skal noget ganske særligt til - som in casu den
frække postering af de 42.000 kr. - for at bringe bedragerierne frem i
dagens lys. Mødet med pressen forløb i det hele efter dette program.
Vi, der repræsenterede kommunen, besvarede de spørgsmål, der blev
stillet os, uden at skyde på hinanden, og det hele gik forholdsvis frede
ligt af. Men at sagen ville vække stort røre, kunne vi ikke være i tvivl
om; heller ikke om, at offentligheden ville være meget lidt tilbøjelig til
at anse både administrationsledelse og revision for fuldstændig diskul-
peret ved den givne forklaring, og derfor ville kræve nærmere under
søgelse.
Dette imødeså jeg for min del med fuldkommen sindsro. Jeg var
naturligvis ked af sagen for kommunens skyld, men for mit personlige
vedkommende var der intet, som gjorde mig betænkelig. Der kunne
efter min opfattelse ingen tvivl være om, at forholdet til leverandø
rerne var den »kritiske« kommunale revisions sag og ikke den admini
strative revisions; den kommunale revision havde jo også gang på
gang beskæftiget sig med forholdet til udsalgsstedernes leverandører.
At Koch kunne få vanskeligt ved at klare for sig med hensyn til de
mange urigtige besvarelser, som han havde givet på revisionsantegnel
serne, det måtte blive hans sag, ligesom det måtte blive den kommu
nale revisions sag at klare for sig med hensyn til, at den havde ladet sig
standse af Kochs urigtige svar og først nu var gået så dybt i undersøgel
serne, at det førte til bedrageriernes opklaring. Den administrative
revision havde, så vidt mig bekendt, gjort hvad den skulle, med at
påse, at bøgerne var rigtig ført og sammentalt, og at de var dokumen
terede ved attesterede bilag. At dens tempo var alt for langsomt, var
ubestrideligt; men dette var gammel skade, der var arvet fra min for
Vilhelm Jespersen
106
(