114 / 179
side var det blevet fremhævet, at det var ansvaret, man først og frem
mest skulle have klarlagt, borgmester P. J. Pedersens og revisionens.
Den radikale ordfører fremhævede deroverfor, at det, som det særlig
kom an på, var at få rettet manglerne ved kommunens regnskabs- og
revisionsordning, så gentagelse af det passerede kunne undgås. Social
demokraterne tog begge dele op, både ansvar og mangler, og de ac
cepterede et fra radikal side fremsat forslag om tilkaldelse af sagkyn
dige udefra som hjælpere for udvalget.
I mødet den 23. april havde socialdemokraterne bebudet, at de ville
fremkomme med forslag om nedsættelse af et fællesudvalg (dvs. af
borgerrepræsentanter og magistratsmedlemmer) til behandling af
sagen. I den samlede magistrat havde overpræsident Biilow gjort gæl
dende, at dette først og fremmest var en magistratssag, og at man der
for ikke kunne lade borgerrepræsentationen være ene om den. Men
han havde mødt modstand, særlig hos borgmester Hedebol, der ikke
ville have med sagen at gøre. Dette fortalte overpræsidenten mig
senere, med en vis bitterhed. Men også i borgerrepræsentationen var
der modstand mod at få magistratsmedlemmer med; det var vist
navnlig de konservative, der mente, at en effektiv undersøgelse af
borgmester P. J. Pedersens og embedsmændenes ansvar ville vanskelig
gøres ved, at magistratsmedlemmer var medlemmer af udvalget. Det
kunne ikke være anderledes, end at jeg måtte se med nogen betænke
lighed på, at det således skulle være borgerrepræsentanter alene, der
skulle træffe afgørelse af fordelingen af ansvar mellem deres egen revi
sion og den administrative revision. Ville de være uvildige?
Det nedsatte udvalg, der fik benævnelsen undersøgelsesudvalget,
manglede en væsentlig forudsætning for at kunne tage rigtig fat på sit
arbejde; politisagen imod Ottosen og Dahlberg var endnu ikke afslut
tet; dommen faldt først den 23. juli 1936. I mellemtiden søgte udval
get at orientere sig. Til et af dets første møder blev jeg gennem borg
mester Hedebol anmodet om at møde sammen med ham. Borgmeste
ren forberedte mig på, at det man ønskede af mig ved denne lejlighed,
var at jeg skulle give en almindelig oversigt over kommunens bestem
melser om regnskabsførelse og revision. På borgmesteren forstod jeg,
at jeg måtte opfatte det som en tillids- og æressag, at man netop bad
mig om at give denne oversigt. Jeg forberedte mig da derpå og mødte
op med et foredrag. Men det viste sig at være noget ganske andet, end
Vilhelm Jespersen
112