110 / 179
kunne opretholde det standpunkt, at sagen udelukkende angik admi
nistrationen og dens borgmester; han ville blive nødt til at svare på de
spørgsmål, der stilledes vedrørende den administrative revision. For
at sætte ham i stand dertil måtte jeg udarbejde en indberetning til
ham.
Det var en selvfølge, at en sådan måtte indeholde en almindelig
redegørelse for revisionens arbejdsmåde. Men som forholdene havde
udviklet sig, var det, pressen særlig ønskede besked om, ikke arbejds
måden eller sagen i sin helhed, men besvarelse af et enkelt konkret
spørgsmål. Det, man spurgte om, var: hvorfor er det først ved den
kommunale revisions behandling af posten med de 42.000 kr., at sagen
er kommen i skred? hvorfor har den administrative revision ikke slået
alarm straks, da den stødte på denne post? Bagfra set kunne dette vel
nok undre, men forfra set var det ikke så mærkeligt. Forholdet til
leverandørerne var i udpræget grad den kritiske revisions, altså den
kommunale revisions sag. Dette var ikke blot teori, men bekræftet i
praksis ved, at den kommunale revision gang på gang havde rejst
spørgsmål vedrørende dette forhold. Endvidere: Forholdet til leveran
dørerne var ikke noget, som udsalgsstedernes personale var ene om;
torvedirektøren havde jo selv besvaret alle den kommunale revisions
antegnelser. Senest havde Koch forhandlet leverandørspørgsmål med
den kommunale revision i marts 1935, hvor også borgmester P. J.
Pedersen havde taget sig af sagen. I disse omstændigheder må forkla
ringen søges på, at den administrative revision ikke blev alarmeret
ved, at der nu fremkom et nyt leverandørspørgsmål, og at man reg
nede med, at den endelige og egentlige behandling af dette spørgsmål
måtte foretages af den kommunale revision. For øvrigt var der det
særlige, at udfærdigelsen af antegnelserne af 1/7 1935 var en sommer
ferieekspedition; jeg var fraværende dengang og fik først kendskab til
sagen, da Kochs besvarelse kom, og kontorchefen fik antegnelserne til
underskrift som en hastesag, umiddelbart forinden også han skulle
afsted. Hvis udkastet til antegnelsen var fremkommet under alminde
lige forhold og blevet drøftet af kontorchefen og mig i det ugentlige
referat, ville udfaldet måske være blevet et andet. - Dette sidste var jo
dagdrømme og kunne ikke omtales i min indberetning. Heller ikke det
i marts 1935 passerede fandt jeg det rigtigt at omtale. Men i øvrigt
søgte jeg at gøre indberetningen så fyldig som mulig.
Vilhelm Jespersen
108