111 / 179
37 år i Københavns kommunes tjeneste
Kort efter at indberetningen var afgivet, blev det mig klart, at den
måtte suppleres. Der var kommet et nyt moment frem. Som sekretær
for budgetudvalget for 1936/37 udarbejdede Georg sammenstillinger
mellem regnskaberne for 1933/34 og for 1934/35 og blev derved op
mærksom på, at udsalgsstedernes udgifter i kommunens trykte regn
skaber fremtrådte med samme beløb i de to år; dette meddelte han
videre til mig. Ved sagens undersøgelse viste det sig, at Dahlberg ved
indsendelsen af manuskriptet til regnskabet for 1934/35 ikke havde
afsluttet bøgerne og derfor havde måttet foretage udarbejdelsen på
grundlag af optælling på løse papirer; det samme havde han gjort for
rige år, og nu forvekslede han papirerne. Nogen bedragerisk hensigt lå
der ikke bagved og kunne der ikke ligge, da revisionen ikke fandt sted
på grundlag af regnskabsmanuskriptet, men på grundlag af bøgerne;
det var slet og ret uorden. Rud. Nielsen underrettede straks Koch per
sonlig om sagen, og jeg refererede den for borgmester Hedebol og råd
mand Munk, ligesom Georg havde gjort det over for budgetudvalgets
formand. Men i øvrigt blev der ikke fra revisionernes side foretaget
videre; det måtte være torvedirektørens sag at foretage den fornødne
berigtigelse, antagelig i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for
1935/36. - Dette var foregået i december 1935; det var ikke noget, der
blev hemmeligholdt, men heller ikke noget, der dengang blev gen
stand for megen omtale. Men nu, i foråret 1936, da udsalgsstederne
var i søgelyset, kom også dette »dobbeltregnskab«, som det kaldtes,
frem. I pressen og i offentligheden i det hele opfattedes det som et led i
bedragerierne, og man fandt det ganske uforståeligt, at disses afslø
ring ikke var foregået straks da man blev opmærksom på dobbeltregn
skabet. Der tiltrængtes derfor en redegørelse for sagens sammenhæng,
og en sådan gav jeg i en ny indberetning til borgmesteren.
Borgmester Hedebol var, som før nævnt, af den opfattelse, at magi
stratens 2. afdeling skulle holde sig uden for det hele. Han var derfor
ikke særlig glad ved at få noget skriftligt fra mig, og den første ind
beretning fik jeg kort efter tilbage blot med et påtegnet »læst«. Efter
hånden blev det dog åbenbart, at den påtænkte kurs ikke kunne
holdes, og borgmesteren blev villig til - efter rådmand Munks og mit
samstemmende råd - at sende mine indberetninger til borgerrepræ
sentationen, til hvis møde den 23. april der var anmeldt forespørgsler
til magistraten, dvs. til borgmestrene P. J. Pedersen og Hedebol.
109