37 år i Københavns kommunes tjeneste
en spagfærdig bemærkning om, at priskontrol er et forhold, der hører
under den kritiske revision, og i øvrigt søgte jeg helt igennem at undgå
at skyde på andre. Men på den måde kom der utvivlsomt både for lidt
og for meget med i mine to indberetninger. Da jeg nu mærkede, hvor
lidt indtryk de gjorde, måtte tanken om at skrive en tredje indberet
ning dukke op i mig, og jeg gjorde også udkast til en sådan. I de to
offentliggjorte indberetninger havde jeg - som foran nævnt - ganske
undladt at omtale det i begyndelsen af 1935 passerede, hvor jeg havde
henledt borgmester P. J. Pedersens opmærksomhed på en korrespon
dance mellem den kommunale revision, Sundholm og torvedirek
tøren, og hvor resultatet af borgmesterens mellemkomst var, at de
pågældende tog deres skrivelser tilbage, så der ikke kom noget ud af
sagen. Nu da pressen udbredte sig om modsætningen mellem den ad
ministrative revision, der nøjedes med at skrive antegnelse om de
42.000 kr., og Georg, der personlig gik til borgmester P. ]. Pedersen,
og borgmesteren, der personlig tog sagen op, syntes jeg, at det kunne
have sin betydning også at få dette tidligere passerede frem. Men det
ville jo blive opfattet som et angreb på P. J. Pedersen og Georg - et ikke
af dem selv provokeret angreb. Jeg var derfor betænkelig ved at frem
komme med det og bestemte mig til at søge råd hos rådmand Munk.
Han rådede mig til ikke at afgive nogen tredje indberetning. Når der
af kommunalbestyrelsen blev etableret en undersøgelse, kunne jeg jo
altid komme frem med den nye redegørelse, hvs jeg til den tid fandt
det påkrævet.
Det var vistnok et rigtigt råd. Jeg mente i hvert fald at burde følge
det, og der kom således ingen tredje indberetning fra mig. Jeg afven
tede at tordenen i pressen og den deraf påvirkede stemning i borger-
repræsentatioen skulle blive afløst af en rolig og saglig undersøgelse.
»Ansvar og mangler«
Borgerrepræsentationens første behandling af sagen strakte sig over to
møder, den 23. april og den 14. maj 1936. I mødet den 23. april var
forespørgslerne til borgmestrene og disses svar hovedsagen. I mødet
den 14. maj blev der truffet bestemmelse om nedsættelse af et udvalg
på 15 medlemmer, hvis opgave var at søge »klarlæggelse af ansvar og
mangler i forbindelse med de foretagne bedragerier«. Fra konservativ
111