119 / 179
3 7 år i K øbenhavns komm unes tjeneste
handling, må jeg gøre rede for forskelligt, der hændte mig i dette for
mig så mærkelige og besværlige år.
I efteråret 1936 viste det sig, at Ottosen og Dahlberg ikke var de eneste
bedragere i torvevæsenet; der var også en tredje. Den pågældende
administrerede torvevæsenets mellemværende med det private selskab
»Københavns Grønttorvs Auktion« og havde derfra tilvendt sig 7.500
kr. og som bilag herfor udfærdiget falsk kvittering. Et lignende beløb
havde han tilvendt sig ved at undlade at bogføre indbetalinger for
reklametavler. Opdagelsen skete ved, at auktionsselskabet fra torve-
direktoratet fik tilsendt en opgørelse bilagt den falske kvittering; den
bedrageriske tjenestemand unddrog sig derefter straf ved at tage sig
selv af dage. Da dette kom frem, blev der stor ophidselse i offentlig
heden over, at revisionen ikke forinden havde afsløret den falske kvit
tering. Tonen i kritikken var nærmest af samme art, som når en lærer
siger til en forsømmelig elev: Din dovne slubbert, i forrige uge bar jeg
over med dig, men når du fremturer i dit driveri, må du selv tage føl
gerne. Og der var ingen tvivl om adressen; det var den administrative
revision og revisionschef Jespersen, som var synderne. Dette syntes
jeg, at jeg måtte reagere imod.
Den administrative revisions personale havde altid været meget lille,
selv i forhold til den begrænsede opgave, der efter den snævrere opfat
telse påhvilede den. Dette havde både Rud. Nielsen og jeg været gan
ske på det rene med. Men et forslag om den tiltrængte meget betyde
lige personaleforøgelse kunne ikke fremføres uden på ny at rejse
spørgsmålet om adgangen til at foretage kritisk revision og i det hele
om forholdet mellem den administrative og den kommunale revision.
Det kunne der imidlertid umulig ventes noget gunstigt resultat af; der
var ikke i den siden slutningen af 1920erne forløbne tid foregået noget,
der kunne give anledning til at vente andet end en gentagelse af neder
laget fra dengang. Den eneste mulighed for os var at søge udvidelse
gennem små skridt ad gangen. Et sådant blev taget på budgettet for
1936/37 ved oprettelsen af en ny revisorstilling.
Ved de stedfundne bedragerier i udsalgsstederne var der nu blevet
mulighed for en almindelig forståelse af, at den administrative revi
sions personale var alt for lille. I min indberetning i sommeren 1936 til
borgerrepræsentationens undersøgelsesudvalg havde jeg benyttet det
117