37 år i Københavns komm unes tjeneste
gelse for enhver ansættelse. Men som torveaffæren dengang lå, hvor
den almindelige mening var, at det var uforståeligt, at jeg ikke for
længst havde opdaget, at der var bedragerier i gang, ville det have
vakt en mægtig opsigt og været et meget slemt slag for mig, om det på
dette tidspunkt var blevet oplyst, at jeg i sin tid havde fået kundskab
om Dahlbergs fortid. Imellem mange uheld var det et held, at jeg
undgik dette.
Sagsanlægget førte ikke til det ønskede resultat for Koch. Østre
Landsret godkendte i sin dom af 14/6 1937 blankt, at kommunen
havde afskediget ham uden pension. Spørgsmålet om den mangelfulde
revision blev i dommen kun berørt, for så vidt som den omtaltes i refe
ratet af, hvad der fra Kochs side anførtes; retten selv udtalte intet
herom.
To dage forinden denne dom faldt, var betænkningen fra borgerre
præsentationens undersøgelsesudvalg bleven offentliggjort. Den var
imødeset med stor spænding af offentligheden og naturligvis også af
mig.
Det var en mærkelig betænkning. Den skulle klarlægge ansvar i for
bindelse med de stedfundne bedragerier. For så vidt angår tjeneste-
mændene i torvedirektoratet fik det pågældende afsnit til overskrift
»Torvedirektoratets tjenestemænds ansvar«, og hver enkelt tjeneste
mands forhold blev gennemgået. For de flestes vedkommende var der
allerede forinden truffet afgørelse; for en enkelt gjaldt dette ikke, og
for hendes vedkommende udtalte udvalget udtrykkelig, at det ikke
formente, at der burde gøres ansvar gældende. For så vidt angår revi
sionerne lød afsnittets overskrift derimod »Revisionens ansvar« - ikke
»Revisionstjenestemændenes ansvar« - , og svarende hertil var indhol
det en bedømmelse af de to revisionsorganers virksomhed uden frem
dragelse af enkelte personer. Om den kommunale revision udtaltes
det, at det var rimeligst at se dennes kritiske arbejde som værende af
parlamentarisk og politisk art. Denne begrænsning, hvoraf vel mod
sætningsvis måtte følge, at det øvrige kritiske arbejde var den admini
strative revisions opgave, måtte jeg anse for stridende imod de pågæl
dende bestemmelsers ordlyd og den historiske sammenhæng, og som
påvirket af, at den kommunale revision var borgerrepræsentationens
egen. Men udvalget selv stod heller ikke meget fast herpå, idet det
123