121 / 179
37 år i K øbenhavns komm unes tjeneste
vældig opsigt og forargelse. Her var det ganske vist ikke revisionen,
det var galt med; det var hovedbogholderiet. Men hovedbogholderiet
hørte jo under den samme Jespersen, som også var direktør for den
administrative revision. Det var snart daglig, at man så hans billede i
avisen, og hver gang i forbindelse med, hvad enhver læser kunne se
var en oplagt dummen sig fra hans side.
Det var umuligt for mig at give offentligheden nogen forklaring. At
søge dækning bag sine medarbejdere er noget, en chef meget nødig må
indlade sig på. Det ville for øvrigt heller ikke have hjulpet mig, om jeg
havde gjort det; offentligheden ville blot spørge, hvorfor jeg ikke
havde passet bedre på. Henvisning til den store arbejdsbyrde, som
udvalgsarbejdet i tilgift til mit daglige arbejde lagde på mig, ville
også - som stemningen var - have været nytteløs. Jeg måtte da tie.
Lidt bittert var det for mig, at den, der efter min mening havde den
egentlige skyld både for fejlen og for den forsinkelse, der afskar mig
fra mit sædvanlige gennemsyn, ikke syntes at forstå, i hvor høj grad
det gik ud over mig.
En skriftlig udtalelse om et andet forhold fik jeg dog lejlighed til - eller
rettere: blev jeg dog nødt til - at fremkomme med. Borgmester Hede
bol havde på et tidligere tidspunkt fortalt mig, at der fra den side, der
ville støtte borgmester P. J. Pedersen, blev gjort gældende, at borg
mesteren havde en aftale med direktøren for stadens hovedbogholderi
og revision om, at denne ville holde ham underrettet om de mere
betydningsfulde antegnelser fra den kommunale revision, og at jeg
havde forsømt at opfylde min pligt i henhold til denne aftale. Jeg
havde svaret borgmester Hedebol, at dette ikke var sandt, og at han
trygt kunne benægte det.
En dag i maj 1937 kaldte borgmester Hedebol mig nu op og anmo
dede mig om en skriftlig udtalelse om sagen. Man havde fra den anden
side ikke villet tage hans benægtelse for gode varer, og han ønskede
derfor at dokumentere dens rigtighed ved at fremlægge en erklæring
fra mig. Jeg blev ikke særlig begejstret for denne anmodning. Gennem
årene havde jeg bestræbt mig for at holde mig uden for de personlige
stridigheder i kommunalbestyrelsen, og det var i almindelighed lykke
des mig. Også til borgmester P. J. Pedersen stod jeg trods striden mel
lem ham og borgmester Hedebol i et godt forhold, som det fremgår af
119