126 / 179
erkendte, at bestemmelserne ikke tilstrækkeligt præciserede hver af de
to revisioners arbejdsområde, og at der her tiltrængtes en klarlæggelse
og fast afgrænsning. Afsnittet om revisionens ansvar sluttede med, at
udvalget med henvisning til at jeg i en skrivelse havde anført, at den
administrative revisions arbejdsteknik måtte løftes op i en højere stan
dard, ironisk udtalte, at udvalget fuldt ud kunne tiltræde denne be
dømmelse af kvaliteten af revisionens arbejde i torvevæsenet. Men om
det var udvalgets mening, at der skulle gøres ansvar gældende mod
nogen revisionstjenestemand, stod der intet. I et afsnit benævnt »Af
sluttende bemærkninger« konkluderedes der således: »Det må frem
hæves, at jævnsides med administrationens svigten har det været en
medvirkende omstændighed ved muligheden for bedrageriernes udfø
relse, at kommunens revisionssystem langt fra har været tidssvarende
eller velegnet til at forhindre bedragerier. Det er udvalgets opfattelse,
at det bedste positive resultat og den uundgåelige følge af denne ned
slående affære må være opbygningen af et nyt, mere effektivt revi
sionssystem«.
Hvad var meningen med denne betænkning, der ikke indeholdt
nogen indstilling om, hvorvidt der skulle gøres ansvar gældende mod
tjenestemænd i revisionerne, og for øvrigt heller ikke om, hvorledes
der skulle forholdes over for borgmester P. J. Pedersen, hvis øverste
ledelse af torvevæsenet også var genstand for kritik i betænkningen?
Og hvad var meningen med at offentliggøre betænkningen 3 uger før
den skulle forhandles i borgerrepræsentationen? Ville man vente med
at tage endelig stilling, indtil man så, hvorledes offentligheden rea
gerede?
Berlingske Tidende kom først med en artikel af borgmester Kaper,
hvori han fremsatte to forslag: der skulle skaffes plads i bystyret for en
i den almenøkonomiske teknik uddannet og prøvet person - det var til
mig; og de 5 borgmestre skulle, skønt deres valgperiode langt fra var
til ende, frivilligt stille deres mandater til rådighed for et nyt valg -
det var til borgmester P. J. Pedersen og måske også til borgmester
Hedebol. »Politiken« fandt ikke, at forholdene gav grundlag for at
kræve P. J. Pedersens tilbagetræden, men mente derimod ikke, at jeg
var den rette mand til at grundlægge det nye system. »Socialdemokra
ten« trådte vande.
Men dagen efter disse artiklers fremkomst skete der noget, der - som
V ilhelm Jespersen
124