130 / 179
V ilhelm Jespersen
tale om borgerrepræsentationens decisionsudvalg, der havde smølet i
årevis og ikke taget de af revisionen rejste spørgsmål op til behandling.
Det var en kraftig salve, og selskabet blev med et forvandlet til en
alvorsfuld forsamling.
Georg havde den særlige anledning til at være vred, at borger
repræsentationens udvalg i sin betænkning havde udtalt en speciel
beklagelse af, at Georg i sin egenskab af sekretær for budgetudvalget
havde nøjedes med at gøre formanden bekendt med det foran omtalte
»dobbeltregnskab«, og ikke havde forebragt det for hele udvalget.
Denne beklagelse var en reminiscens af den almindelige misforståelse
med hensyn til de slutninger, man kunne drage af dobbeltregnskabet
(»Du havde champagne!«). Men det var unægtelig forbløffende, at
udvalget ville rette bebrejdelsen mod Georg i stedet for mod forman
den, og at denne sidste tilmed selv var medunderskriver på bebrejdel
sen. Bortset fra dette specielle forhold havde Georg dog ikke mere
grund til at beklage sig end jeg; tværtimod havde betænkningen, som
jeg foran har omtalt, slagside til fordel for den kommunale revision og
dermed også for dens formand.
Det var derfor med noget blandede følelser, at jeg, der for et øjeblik
siden havde takket udvalget, nu hørte på Georgs tale. En stor del af
dennes indhold var jeg enig i, og jeg måtte beundre Georgs mod. Men
hans tale angik kun en side af sagen; jeg havde haft god grund til at
takke udvalget, og jeg fortrød det ikke. Jeg blev så nødt til at bede om
ordet endnu engang for at forklare min stilling. Det var ikke så nemt,
men jeg tror, at jeg kom nogenlunde fra det. For øvrigt fremkom der
naturligvis adskillige gensvar til Georg, og efterhånden faldt man til
ro. Aftenen sluttede for mit vedkommende med en lang samtale med
en fremtrædende borgerrepræsentant om, hvor ejendomsadministra
tionen rettelig burde placeres ved den omlægning af magistratsafde
lingerne, som det nu trak op til. Det var på den anden side midnat
efter en bevæget dag, og det var ikke let for mig at holde tanken kon
centreret om dette nye emne.
Men til sidst brød vi da op, og jeg kørte hjem til mit sommerhus ved
Furesøen, længselsfuld efter den sommerferie, som skulle begynde
næste dags eftermiddag.
Slaget var endt. Affæren i udsalgsstederne var afsluttet, spændin
gen udløst, en periode på et og et kvart år, fyldt med fortrædelighed
128