133 / 179
3 7 år i Københavns komm unes tjeneste
sagens formelle berigtigelse måtte vente til et belejligt øjeblik under
budgetbehandlingen for det kommende år; på eget ansvar fritog borg
mesteren mig imidlertid for enhver beskæftigelse med dette direkto
rats sager, som fremtidig udelukkende skulle ledes af Dalgaard. Men
dette var den eneste undtagelse, ellers gik alt, som det skulle og for
bavsende hurtigt. Kun revisionsudvalgets forslags nærmere tilpasning
måtte nødvendigvis tage nogen tid, og det kom vi først i gang med,
efter at den hidtidige formand for den kommunale revision Georg var
bleven udnævnt til direktør for det nye revisionsdirektorat, og der i
hans sted var blevet udnævnt en ny formand for den kommunale revi
sion.
Alt det var yderst interessant for os, der havde med det at gøre. Men
nogen almindelig opmærksomhed påkaldte det ikke. Den offentlige
interesse havde vendt sig imod noget andet, nemlig forfatningssagen,
der på en måde også var en udløber af bedragerisagen.
De radikale havde gennem en række år gjort gældende, at Køben
havns kommunes forfatning var udemokratisk og derfor burde æn
dres. Overpræsidenten, den kongelige embedsmand, burde ikke være
medlem af kommunalbestyrelsen, og tokammersystemet burde afskaf
fes, således at magistratens opgave alene blev at administrere, medens
den besluttende myndighed udelukkende kom til at ligge hos borger
repræsentationen. De andre partier havde tidligere taget ret køligt
herpå. Men den kort efter borgmesterskiftet i 1924 opståede og siden
da kronisk standende strid mellem tre borgmestre havde gjort skår i
magistratens prestige, og ganske særlig var prestigen bleven svækket
ved, at borgmesterstridighederne hindrede magistraten i at gøre en
positiv indsats i den ved bedragerierne i udsalgsstederne fremkaldte
situation, hvis ordning helt blev overladt til borgerrepræsentationen.
Denne forsamlings selvfølelse var til gengæld bleven bragt til at
svulme i en sådan grad, at det måtte have en udløsning. Ved vedtagel
sen af budgettet for 1937/38 i februar 1937 opfordrede borgerrepræ
sentationen - de konservative dog med noget forbehold - derfor magi
straten til at tage spørgsmålet om en ændring af forfatningen op. Med
henvisning hertil foreslog borgmester Hedebol nu i efteråret 1937, at
der blev nedsat et fællesudvalg (af magistratsmedlemmer og borger
repræsentanter) til at behandle spørgsmålet, og dette forslag blev ved
131