137 / 179
3 7 år i Københavns komm unes tjeneste
overborgmester, at P. J. Pedersen ikke var bleven genvalgt, og at der
skulle en ny borgmester for magistratens 2. afdeling.
Det var med ejendommelige følelser, at jeg hørte herom. Jeg havde
altid ønsket, at affæren i udsalgsstederne skulle ende med, at »alle
blev reddede« undtagen bedragerne selv. At dette dog ikke kunne
gælde Henning Koch, blev jeg klar over, da jeg erfarede om hans
gældsforhold og fik et samlet overblik over den serie af urigtige svar,
han havde givet på revisionsantegnelser. Men alle vi andre havde jeg
håbet kunne reddes, og min adfærd havde så vidt muligt været indstil
let på ikke at vanskeliggøre, at dette resultat kunne nås. Nu gled borg
mester P. J. Pedersen ud; det havde jeg ikke ønsket, men han havde jo
ikke været min borgmester, og han havde hørt til på den anden side.
Ganske anderledes berørte det mig, at borgmester Hedebol skulle gå.
Det gjorde mig oprigtig ondt for ham, og jeg ville ved hans bortgang
komme til at miste en foresat, som igennem mange år havde vist mig
venskab og været mig en trofast støtte, og som jeg var kommet til at
holde meget af.
Men at forfatningsændringen også skulle få direkte betydning for
mig og min stilling, var ikke faldet mig ind. Den nye overborgmester
havde jeg kendt gennem mere end 20 år, og jeg satte pris på ham, både
som dygtighed og som person. Jeg var tilfreds med, at man, når man
ville have en ny mand til finanserne, valgte ham, og jeg tænkte mig, at
han også ville være tilfreds med at skulle have mig til direktør under
sig. Skulle der i øvrigt have været tvivl i mig i denne henseende, ville
den være bleven kvalt i fødselen ved et overordentlig venligt besøg, jeg
fik af borgmester Viggo Christensen i anledning af min 60 års fødsels
dag den 10/12 1937. Vel var der ingen af os, der nævnede det, der
forestod; men situationen var ikke til at tage fejl af; det var en første
samtale mellem den kommende finans-overborgmester og hans be
troede embedsmand.
Men så viste det sig alligevel ved fremkomsten af fællesudvalgets 2.
betænkning, der blev underskrevet tirsdag den 1. marts, - dagen efter
socialdemokratiets valg af overborgmester - at denne betænkning
indeholdt et forslag, hvis gennemførelse jeg syntes måtte medføre min
afgang, nemlig oprettelsen af en stilling som økonomidirektør.
Det var ikke straks, at jeg var klar over, at min afgang var den nød
135