vendige konsekvens. Forslaget gik ud på, at der skulle oprettes et øko
nomidirektorat, der tillige skulle virke som overborgmesterens sekre
tariat, under ledelse af en tjenestemand, der benævnedes økonomi
direktør. I betænkningens tekst udtaltes det, at økonomidirektøren
skulle kunne danne mellemled mellem overborgmesteren og de til
hans embedsområde henlagte institutioner; nærmere kommentar
blev der ikke givet. I og for sig behøvede dette ikke at betyde andet,
end at man ville give overborgmesteren, der ingen rådmand skulle
have, en embedsmæssig ansat vice-overborgmester, som kunne lette
ham i hans store arbejde. Direktørerne under overborgmesteren
kunne være mere eller mindre kede af dette; men det var fælles for os
alle. Hvis dette var det eneste motiv til oprettelsen af den nye stilling,
var der ingen særlig grund for mig til i den anledning at søge afsked.
Men sådan forholdt det sig ikke.
Jeg har foran omtalt Lillies forslag i 1932 om en kommitteret og
det konservative partis gentagne gange fremsatte forslag om en ekspert
samt borgmester Kapers avisartikel i juni 1937 om plads i kommunens
styrelse for »en i den almenøkonomiske teknik uddannet og prøvet per
son«. Ved forelæggelsen af budgetforslaget for 1938/39 i november
1937 blev der igen rejst spørgsmål om antagelsen af en ekspert. Den
radikale ordfører landsretssagfører Lannung udtalte, at man - selv om
det måske ikke var behageligt at sige det - ikke kunne frigøre sig for
det synspunkt, at kommunen for øjeblikket ikke virkelig magtede
situationen, når det drejede sig om lån, og det forekom ham, at man
foruden den bedst mulige ledelse burde sikre sig en finansiel ekspert til
rådighed for kommunen. Borgmester Hedebol svarede hertil: »Hvad i
alle guders navn skulle jeg bruge en finansekspert til? Enten vil en
finansekspert jo blot blive en embedsmand mere - og der mener jeg,
jeg har det fornødne - , eller også skulle han være en forretningsmand,
der sådan neben dabei skulle hjælpe kommunen, når der var behov for
det, og den slags folk har jeg også adgang til at tale med i fuld ud
strækning. Det eneste, der kunne være en nydannelse, er en politisk
eller halvpolitisk kommitteret, et slags fremmed gesandtskab i magi
stratens 2. afdeling. Det ville være et nyt forsøg på at tage tingene ud
af hænderne på borgmesteren for magistratens 2. afdeling. Fra min
dretallenes synspunkt kan denne bestræbelse forstås, men jeg er til
bøjelig til at tro, at flertallet har oplevet nok af dette.« Mindretallene
V ilhelm Jespersen
136