lesudvalgets forslag i borgerrepræsentationens næste møde ville for
løbe.
Mødet skulle være den 10. marts. Det kunne jo forløbe således, at
det blev præciseret, at der i alt fald ikke i borgerrepræsentationens
hensigt lå noget krænkende for mig. Hvis der var vilje til at udtale
noget sådant, kunne min henvendelse til borgmester Viggo Christen
sen give en ansporing hertil. Jeg ved ikke, om jeg ønskede det, eller om
jeg, så vidt det nu var kommet, snarere frygtede noget af et kompro
mis. Men jeg havde i hvert fald ikke behøvet at frygte noget sådant.
Mødets forløb var ikke til at tage fejl af. Socialdemokraternes ordfører
gentog »Socialdemokratens ord om, at der ved oprettelsen af økono
midirektoratet skulle tilføres kommunen den finanskyndighed, som
man fra visse sider havde fremhævet, at kommunen manglede; og de
konservative og de radikale stredes om, hvem der havde æren af at
være de første til at fremkomme med dette ny lykkeligt gennemførte
forslag om en finansekspert.
For mig var da enhver tvivl bortvejret. Dagen efter indgav jeg min
afskedsansøgning. Det viste sig, at borgmester Viggo Christensen
fremdeles var noget usikker med hensyn til, hvorledes han ville stille
sig; ved et nyt besøg fik jeg en ret reserveret modtagelse. Men et lille
brev fra mig, hvori jeg på ny - så indtrængende som jeg kunne - bad
ham give ansøgningen sin støtte, blev vel modtaget og førte til det
ønskede resultat. Den samlede magistrat vedtog for sit vedkommende
afskeden den 14. marts. Borgerrepræsentationen sendte til min over
raskelse sagen i udvalg; men jeg ville meget gerne have den afgjort,
inden borgmester Hedebol fratrådte, og ved hans indgriben lykkedes
dette også; vedtagelsen fandt sted i borgerrepræsentationens møde
den 31/3 1938. Det var den sidste sag under den gamle forfatning.
Pressen gav meddelelsen om min afskedsansøgning store typer, men
gengav den i øvrigt uden nærmere kommentarer, og ingen presse
mand interviewede mig i den anledning; man fandt åbenbart min
afgang ganske selvfølgelig. Borgmester Hedebol tog det anderledes.
Kort efter hans afgang fra borgmesterstillingen den 1/4 1938 havde
han og hans frue indbudt en meget stor kreds, hovedsagelig bestående
af folk i fremtrædende stillinger med deres damer, til en middag på
Langeliniepavillonen, hvor borgmesteren ville tage afsked med dem,
han gennem sin borgmestertid havde stået i forbindelse og godt sam
V ilhelm Jespersen
140