taget den 14. oktober. Borgmester Hedebol blev selv formand for fæl
lesudvalget.
Dette afgav allerede i december 1937 sin første betænkning, inde
holdende et forslag til forandringer i og tillæg til Københavns kommu
nes forfatningslov af 4/3 1857, og forslaget blev uden væsentlige æn
dringer gennemført af indenrigsminister Dahlgaard som lov af 18/3
1938 med gyldighed fra 1. april samme år. Ved de nye bestemmelser
blev de gamle radikale krav taget til følge, således at overpræsidenten
ophørte at være medlem af magistraten, og magistratens opgave be
grænsedes til at være administrerende. Men samtidig indførtes en
række bestemmelser, der tilsigtede at styrke finansborgmesterens stil
ling. Dette skete dels gennem selve loven og dels gennem en ny ved
tægt, som blev vedtaget i borgerrepræsentationens møde den 10/3
1938 i tilslutning til en anden betænkning afgivet af fællesudvalget den
1. marts. De nye bestemmelser overførte den førsteplads i magistraten,
som overpræsidenten hidtil havde haft, til finansborgmesteren, der nu
fik benævnelsen overborgmesteren. Finansborgmesteren fik herved de
jure den ledende stilling med hensyn til budget og vedtægt, som han
hidtil kun havde haft de facto, fordi de skiftende overpræsidenter
overlod ham den (jfr. det herom i 1987-årbogen s. 8 7 ff. anførte). T il
lige fik han en ret vidtgående bestemmelsesret med hensyn til, hvilke
sager der skal behandles i den samlede magistrat og underkastes den
nes afgørelse. Ydermere blev det bestemt, at ingen bevillingssag måtte
forelægges hverken for den samlede magistrat eller for borgerrepræ
sentationen uden at være ledsaget af overborgmesterens bemærk
ninger.
For at muliggøre det for overborgmesteren at samle al sin kraft om
kommunens finansledelse blev kun en del af det, der tidligere havde
henhørt under magistratens 2. afdeling, overført til overborgmeste
rens nye afdeling. Hele det omfangsrige hospitalsvæsen blev ladet til
bage i 2. afdeling, og fra de øvrige afdelinger blev forskellige områder
overført til denne, så der stadig var grund til at opretholde den som en
særlig afdeling med egen borgmester. Det var kun finansvæsenet, men
også hele finansvæsenet, der blev henlagt til overborgmesteren, her
under også direktoratet for stadens administrative revision, ved hvis
oprettelse kort forinden spørgsmålet om, hvem det skulle sortere
under, var henstillet til senere afgørelse. Nu blev afgørelsen truffet
V ilhelm Jespersen
132