115 / 179
37 år i Københavns kommunes tjeneste
udvalget - i alt fald nu - ønskede. Udvalget havde ment, at jeg skulle
møde sammen med kontorchef Rud. Nielsen, og så skulle vi to - ud
trykt uden omsvøb - krydsforhøres om, hvordan vi dog kunne være så
tåbelige og efterladende, som vi åbenbart måtte have været. Det var
derfor ikke nogen behagelig modtagelse, jeg fik. Foredraget hørte
man ganske vist på, og måske bed nogle medlemmer mærke i et og
andet. Men så snart det var færdigt, begyndte man at stille mig spørgs
mål, som nærmede sig til at have et forhørs karakter. En stor del heraf
måtte jeg imidlertid lade ubesvaret og henvise til Rud. Nielsen som
den daglige leder af revisionen. Det endte med, at jeg blev dimitteret
og anmodet om at komme igen til et følgende møde sammen med Rud.
Nielsen. Senere fik jeg at vide, at man ønskede, at vi to skulle møde
alene, uden at borgmester Hedebol var tilstede.
Dette var ikke blot ubehageligt, men det var på grænsen af, hvad
udvalget havde ret til efter gældende bestemmelser. I kommunens
vedtægt er der foreskrevet regler om den fremgangsmåde, der skal
anvendes, når der indledes disciplinær undersøgelse mod en tjeneste
mand for tjenstlig forseelse; den her benyttede måde at foretage en
undersøgelse på stemte aldeles ikke med disse regler. Jeg havde derfor
vistnok haft hjemmel til at nægte at give møde, men en sådan nægtelse
ville selvfølgelig vække betydelig irritation i udvalget, og den ville des
uden betyde, at jeg derved tilkendegav, at jeg selv betragtede mig som
en tjenestemand, imod hvem der verserede undersøgelse for tjeneste
forseelser. Det ville næppe være klogt at lægge sagen så skarpt op; så
måtte jeg hellere tage det ubehag, der var forbundet med at møde.
Det rådede Buhi mig også til. Rud. Nielsen og jeg mødte da sammen,
og mødet forløb nærmest på samme måde som sidste del af det møde,
hvor jeg havde været sammen med borgmester Hedebol. Nogen samlet
redegørelse for mit forhold til revisionen blev ikke, sådan som jeg
havde ventet, afkrævet mig; det var lignende enkelt-spørgsmål som i
forrige møde, og tonefaldet var, i alt fald fra flere medlemmers side,
afgjort fjendtlig.
Med disse to møder var udvalgets direkte kontakt med mig og Rud.
Nielsen angående »ansvaret« afsluttet. Men udvalget skulle jo også
beskæftige sig med »manglerne« ved den bestående ordning, og i den
anledning blev vi indkaldt til et nyt møde umiddelbart før sommer
ferien og anmodet om at fremkomme med en skriftlig redegørelse for
113