37 år i Københavns kommunes tjeneste
leverandørens dødsbo var bleven gjort opmærksom på, at der henstod
nævnte ældre krav, som ved en forglemmelse ikke var blevet opført på
det afsluttede regnskab for 1925/26. Den administrative revision fandt
ikke dette svar tilfredsstillende og krævede derfor nærmere dokumen
tation. Dette meddelte kontorchef Rud. Nielsen telefonisk Ottosen, og
vi bekræftede det senere ved en skrivelse til torvedirektoratet. Men i
mellemtiden var der sket det, at den kommunale revision i sit arbejde
var nået til udsalgsstedernes regnskab for 1933/34 og i den anledning
skulle have bøger og bilag og den administrative revisions antegnelser
og torvedirektørens besvarelser stillet til rådighed. Det skete da også,
men ved afgivelsen henledte Rud. Nielsen den kommunale revisions
formand Georgs opmærksomhed på den omhandlede post og oplyste,
at vi havde krævet, men endnu ikke fået nærmere dokumentation.
Den kommunalrevisor, der fik udsalgsstedernes regnskab til be
handling, kom ved sin kritiske undersøgelse til det resultat, at den
givne forklaring på posten umulig kunne være rigtig, og han skrev
nogle antegnelser, hvis karakter ikke var til at misforstå. Med dem
kom Georg til mig den 16/3 1936; inden han gav sin medunderskrift
på antegnelserne, ønskede han at høre, om jeg havde noget at be
mærke til dem. Jeg talte med Rud. Nielsen om det, og vi fandt, at
sagen så i høj grad betænkelig ud, og at vi aldeles ikke kunne fraråde
antegnelsernes fremsættelse. Det svar gav jeg Georg, og på hans
spørgsmål, om jeg ikke ville finde det rigtigt, at han ved en personlig
henvendelse til borgmester P. J. Pedersen gjorde denne bekendt med
sagen, svarede jeg bekræftende, idet jeg tilføjede, at hvis han ikke
gjorde det, ville jeg gøre det. Georg gik da til borgmester P. J. Pedersen
den 18. marts og afsendte derefter antegnelserne officielt. Borgmester
P. J. Pedersen tilkaldte straks Henning Koch og pålagde ham at gøre
rede for forholdet, og da Koch meget snart erklærede sig ude af stand
hertil, overdrog borgmesteren den opgave at søge sagen opklaret til en
kontorchef fra en anden af magistratens 4. afdelings institutioner i for
bindelse med en tjenestemand fra den administrative revision, som
efter aftale med mig blev stillet til rådighed. Dette arbejde stod på
indtil den 2. april; da var man nået nogenlunde til bunds i sagen, og
Ottosen, der under undersøgelsen havde forsøgt at tage livet af sig,
havde på hospitalet tilstået over for Koch.
Borgmester P. J . Pedersen bestemte sig nu til at gøre politianmeldelse
105