152 / 179
1946. Siden har jeg dog haft den fornøjelse at være dirigent ved de
fleste af selskabets generalforsamlinger.
Skattedirektør Christophersen havde, da jeg forlod Københavns
kommunes tjeneste, antydet, at han ville interessere sig for, at jeg blev
beskikket til vurderingsformand for en københavnsk vurderingskreds.
Der gik et par år, inden en stilling blev ledig; men da dette skete i 1942
i Nørrebros vurderingskreds, blev jeg efter Christophersens forslag og
overborgmester Viggo Christensens indstilling beskikket af finans
minister Buhi til vurderingsformand i denne kreds. Det var mig meget
kært på denne måde endnu en tid at bevare tilknytning til offentlig
tjeneste; jeg var derfor dem alle tre meget taknemmelig. Min vurde
ringskreds var inddelt i 8 distrikter, og til hvert af disse var der af kom
munalbestyrelsen valgt to medlemmer, der sammen med mig skulle
foretage vurderingerne. De af kommunen valgte vurderingsmænd var
som regel bygningskyndige, mens min opgave væsentlig lå i det admi
nistrative og i at få tilvejebragt enighed. I dette var der så meget, der
mindede om mit gamle arbejde på rådhuset, og nu som da fik jeg sym
pati for de mennesker, jeg samarbejdede med, og trods de politiske
forskelle mellem vurderingsmændene gik samarbejdet godt, så det
altid til sidst endte med, at vi blev enige. Jeg kunne godt lide det ar
bejde og var lidt ked af, at der blev indført en ny bestemmelse, hvor
efter beskikkelserne for vurderingsformændene - også de gamle - blev
på åremål, og ny beskikkelse ikke kunne finde sted, når man var fyldt
70 år. Jeg blev så nødt til at gå af i 1948, det var der ikke noget at gøre
ved, og bestemmelsen er selvfølgelig overordentlig fornuftig. Men jeg
havde endnu både arbejdslyst og nogen arbejsevne tilbage, og jeg var
derfor glad ved, at der var et hverv, som jeg havde og kunne beholde
endnu i nogen tid; det havde jeg fået gennem direktør i Bikuben J.
Toftegaard.
Toftegaard havde i sine studenterdage været medhjælper i Køben
havns kommunes hovedbogholderi; han og jeg havde dengang arbej
det sammen, og jeg havde stadig nogen tilknytning til ham. Han var
derfor en af dem, jeg efter min afgang fra kommunens tjeneste bad
interessere sig lidt for, om der et eller andet sted kunne være brug for
mig. Toftegaard var medlem af Diakonissestiftelsens bestyrelse og
under benævnelsen »kasserer« stiftelsens finansielle leder. Det var
imidlertid gået her ligesom med så megen anden virksomhed af filan
V ilh elm Jespersen
150