151 / 179
37 år i Københavns ko7nmuties tjeneste
var ændret; jeg tror også, han var vred på mig, fordi jeg ikke ville
modtage den placering, han havde tiltænkt mig. Jeg blev ikke mere
tilkaldt til ham, vi talte ikke mere med hinanden, og da jeg den 31/12
1938 gjorde afskedsvisitter på rådhuset, valgte jeg i magistratens 1.
afdeling en tid, hvor borgmester Kaper ikke var til stede, og lagde mit
kort med påtegnet p.p.c.
Jeg havde altså ikke haft nogen afskedssamtale med ham. Men skulle
jeg dog ikke have et opgør med ham, mundtlig eller skriftlig, privat
eller offentlig? Jeg funderede over spørgsmålet, men jeg nåede ikke til
ende med min fundering, før spørgsmålet faldt bort. Et års tid efter
min afgang søgte borgmester Kaper afsked fra borgmesterstillingen,
og inden afskeden var effektueret, døde han. Så var der ikke længere
noget regnskab, der skulle gøres op udadtil, der var kun spørgsmål
om, hvilken plads han skulle have i min erindring. Og selv om jeg
aldrig har kunnet glemme borgmester Kapers andel i det, der førte til
min afsked, har jeg lige så lidt kunnet glemme alt det gode og lyse,
som samvær og samarbejde med og under denne begavede mand har
bragt mig.
Inden jeg indsendte min afskedsansøgning, havde jeg regnet ud, at
pensionen ville være tilstrækkelig til, at min kone og jeg med nogen
sparsommelighed ville kunne fortsætte vor livsførelse uden at behøve
at lægge den om i en helt anden plan. Og hvis jeg ikke fik andet ar
bejde, havde jeg tænkt at kunne udfylde mit otium med studier over
Københavns kommunes finansielle historie. I ingen af disse henseen
der kom det, jeg således havde tænkt mig, til at passe. Krigen kom og
med den prisstigninger, som slog alle kalkuler om; og de historiske
studier fik jeg ikke så meget ud af, som jeg havde ventet. Men på
anden måde fik jeg alt det arbejde, jeg kunne overkomme.
Min fætter Jens Warming var b l.a . direktør for ejendomsaktiesel
skabet »Hjem«; da han døde i efteråret 1939, arvede jeg hans stilling.
Dette selskab drives efter de Agnes Letterstedtske Principper, dvs.
aktionærerne måtte ikke få mere end 4 % , resten af udbyttet anvendes
til fordel for beboerne. Arbejdet interesserede mig, og jeg havde det
hyggeligt med bestyrelsen, af hvis medlemmer flere var mine slægt
ninge. Men jeg fik efterhånden så meget at bestille, at jeg blev nødt til
at give afkald på noget, og jeg tog derfor min afsked som direktør i
149