161 / 179
Anmeldelser
Københavns historie 1-6, redigeret a f Sv. Cedergreen Bech, m .fl. Gyldendals forlag.
Bind 6, Torben Ejlersen, Kraftcenter og fristad. 324 s., ill. 1983. Kr. 270.
Fremstillingen af den nyeste tid er ofte et problem i historiske monografier. I bestilte
virksomheds- og institutionshistorier bliver den nærmest liggende tid gerne officiøs eller
rekommendatorisk udmalet, som en fremhævelse af bestillerens udmærkede produkter
eller ydelser; men også uafhængige publikationer har problemer, og bliver let til journa
listiske sammenkog.
I konsekvens heraf var det tidligere almindeligt helt at udelade den nyeste tid - eller at
indskrænke behandlingen af den til et skeletagtigt rids - med henvisning til at den endnu
ikke er »moden« til historisk behandling; der var ikke adgang til alt relevant kildema
teriale; forfatteren ville være bundet af hensyntagen til aktuelle interesser og endnu le
vende aktører, og ville ikke være i stand til at dømme uhildet af sit eget engagement.
Forsåvidt var det ærlig tale, men også lidt for let; og fremfor alt er det problematisk at
undlade fortolkning af den tid som ligger nærmest læserens egen, en fortolkning som er
af afgørende betydning for forståelsen af det historiske forløb.
Den begrænsede adgang til offentlige og private arkiver er i virkeligheden det mindste
problem; informationssamfundet har frembragt rigeligt af brugelige alternativer, og
problemet er derfor snarere at udvælge og strukturere i en overvældende informations
mængde. Diskretionsgrænserne sættes i virkeligheden kun af straffelovens bestemmelser
om injurier og privatlivets fred, og er ikke begrænsninger i muligheden for at oplyse fak
tiske forhold af betydning, eller at fremsætte underbyggede vurderinger.
Tilbage står interesseproblemet, som for forfatterens person ikke er principielt forskel
ligt fra fremstillingen af tidligere tider. Og i det foreliggende tilfælde har opdragsgiveren
- Gyldendals forlag - ingen ideologiske rodfrugter at hyppe.
Torben Ejlersens bind af Københavns historie dækker tiden fra 1945 til udgivelsesåret
1983. Undertitlen, Kraftcenter og fristad, er lidt misvisende i begge led i forhold til frem
stillingen af en vigende kraft, og af alternative former for politisk og social organisering
hvor fristaden - nemlig Christiania - kun fremtræder som et parentetisk symptom; men
tema er rigtigt anslået.
Ejlersen
har
nemlig foretaget dét bevidste valg af tema og stof, som er en nødvendig
betingelse for at nå udover den rene underholdning. Ikke sådan at forstå at der mangler
noget i dette bind; både rådhuspolitik og erhvervsudvikling, dagligliv, kultur og fritid,
samt større og mindre begivenheder behandles. Men det samlende tema er udviklingen i
hovedstadens fysiognomi, dvs. byggeaktivitet, saneringer og trafikgennembrud, fastholdt
i en byplanmæssig betragtning. I forbindelse hermed er Ejlersen optaget af spændingen
mellem de etablerede politiske og økonomiske interessers bestræbelser på at opretholde
Københavns position som landets kraftcenter gennem strømlinet modernisering og vækst,
og græsrodsbevægelsernes alternative, »bløde« holdninger og militante aktionsformer.
159