167 / 179
A nm eldelser
Henvisningen s. 37 til bødkerværkstedet på billedet på s. 39 synes at harmonere dårligt
med dets placering på tegningen s. 27.
Med udsigten til Orlogsværftets fraflytning af Gammelholm fremkom projekter til
områdets bebyggelse. I tekst og billeder redegøres for planernes udvikling fra de første,
der bevarede den botaniske have bag Charlottenborg og havde brede gader, pladser og
esplanader, til den endelige plan med dens meget høje udnyttelsesgrad. Staten, der
ejede området, skulle have det størst mulige provenue, og salget skete derfor i små bidder
og med tilladelse til en tæt bebyggelse. Derimod mangler omtalen af de servitutter, der
pålagde bygherrerne en række bestemmelser, der på afgørende vis prægede bebyggelsen
og har givet den dens meget ensartede præg. Var det en byplanarkitekt, der havde skre
vet bindet, ville trafikkens indvirkning på kvarteret nok have fået en omtale. Og at pla
ceringen ved vandet og Havnegadekajen ikke får eet ord med på vejen må undre.
Anden del af bd. 2 omhandler Frederiksholm, området mellem Slotsholmen og Vester
Voldgade, opkaldt efter Frederik III. Med en livfuld genfortælling af alle de maleriske
historier om stormen på København 1659 som baggrund for beslutningen om at forlænge
volden mod syd og bygge et nyt kvarter, skitseres bebyggelsesplanerne, som de udviklede
sig fra 1668 til 1687, og det konstateres, at »det tog adskillige år, inden det nye Frederiks
holm var blot nogenlunde udbygget«. Her begynder så den gade op og ned vandring, som
er et af værkets hovedprincipper, og som giver plads for mange konkrete beskrivelser af
gader og bygninger, men rummer fare for, at billedet af kvarterets generelle udvikling
slippes for tidligt, som det sker her, eller bliver usammenhængende.
Fremstillingen af gader og huse giver mange oplysninger, men virker ujævn. Nogle ste
der, f. ex. Vandkunsten og Vester Voldgade, gennemgås de enkelte huse nøje og berømte
beboere omtales. I andre gader gennemgås kun pragtbygningerne. For nogle, men ikke
andre ejendomme oplyses, hvem der har ejet og beboet dem. Billederne af den side af
Stormgade, der i 1930’erne blev nedrevet for at give plads til Nationalmuseets udvidelse,
er ledsaget af en generel fremstilling af tidligere tiders hygiejniske forhold, som »sikkert
også« har gyldighed for Stormgade. Det er slet ikke uinteressante og ubrugelige eller
kedelige oplysninger, men når det ikke siges, hvorfor det bringes her og ikke der, sidder
man tilbage med fornemmelsen af tilfældighed. Og bybilledet, helheden under skiftende
synsvinkler, er et aspekt uden for forfatterens synsfelt.
Bindet slutter med en gennemgang af planerne siden 1941 til bebyggelse af det gamle
Kongens Bryghus’ grund nederst ved Vester Voldgade, hvori også den famøse Postgiro-
bygning og hestgardekasernen indgår med stor vægt. Disse aldrig realiserede projekter er
et spændende supplement til beskrivelsen af det, der blev. De afslører mange interesser
og tilfældigheder, moder og skiftende ideer, og noget om kunsten at handle på rette tid
eller undlade at bygge, hvis tiden og projekterne ikke har den fornødne kvalitet.
Til sidst skal nævnes et lille, men ikke uvæsentligt træk i fremstillingen af byens ansigt før
og nu. S. 70 findes en meget nyttig og rigtig sammenstilling af en af Fattigholms nette,
diskret livfulde tegninger med et kun lidt senere fotografi af samme parti. Holms sirlige
bygninger viser sig på fotografiet at være snavsede og krakelerede, og folkelivet er adskil
ligt mindre opløftende at se på. Ligeledes viser fotografierne fra forrige århundrede, at
165