172 / 179
A nm eldelser
delige hofbygmester G. D. Anthon og den franske arkitekt med de ophøjede kunstneriske
visioner, N.-H. Jardin, er kostelig læsning. Her er meget nyt stof i hefterne, og, hvad der
er mere væsentligt, materialet er bearbejdet udfra nye synsvinkler, så læseren ikke alene
får en gedigen beretning om projekterne til dette, skulle det vise sig, for ambitiøse kirke
byggeri, men også får hændelsesforløbet sat ind i større sammenhænge. Det kan på den
baggrund virke pudserløjerligt, at redaktøren på side 476 føler trang til at fremhæve, at
Eigtveds første approberede forslag ikke tidligere har været nævnt i litteraturen I Hvorfor
netop fremhæve det fund? Mens vi nu er ved pudserløjerlighederne, kan man trække på
smilebåndet, når kirkebygningens 1. etage på side 506 benævnes som »stueetage«. Rede
gørelsen om den ufuldendte Frederikskirke indeholder i øvrigt et væld af spændende
oplysninger som f.eks. om valget af materialer og de indkøbte materialers skæbne efter
byggeriets standsning. Det er ikke uinteressant for forståelsen af arkitekturmiljøet i
København i sidste halvdel af 1700-tallet, at de københavnske bygmestre kunne erhverve
sig rigelige materialer i form af norsk gjellebækmarmor og norsk og bornholmsk sandsten
på kirkepladsen.
Dobbeltheftets sidste afsnit er om Marmorkirkens ruin, og de overvejelser man gjorde
sig, først om at færdigbygge kirken efter C. F. Harsdorffs tegninger, senere, da mur
værket var for brøstfældigt, om pladsens fremtidige anvendelse. Her er mange mor
somme oplysninger, og det vil føre for vidt her at referere dem alle, men det skal fortæl
les, at man havde planer om at bygge et museum til Thorvaldsens værker her. Det kan
sige lidt om denne kunstners status, at man har ønsket at anbringe hans museum på et så
ophøjet sted. Tankevækkende er også Th. Stuckenbergs forslag til et monument for
Frederik den 7., Grundloven og de faldne krigere - et monument for grundlovens giver
på ruinerne af enevældens ambitioner! Vi får også en redegørelse for ruinens rolle i litte
raturen og billedkunsten. I heftet kommer man på mere end én måde rundt om denne
centralbygning.
Hefte 30 omhandler C. F. Tietgens køb af Marmorkirkens ruin og opførelsen af Ferdi
nand Meldahls kirkebygning. Også i dette bind lægges der stor vægt på karakterskildrin
gen af de implicerede personer. Hvor Jardins kirke skulle have været en katedral til Guds
og enevældens ære, blev Marmorkirken en grundtvigsk katedral. Også Tietgen lod
udføre et hav af projekter og kirkebyggeriet kom til at strække sig over 20 år. Der var fare
for, at også dette byggeri skulle blive standset på grund af økonomien. Historien om
Marmorkirkens opførelse er ikke mindre dramatisk end historien om Jardins ufuldendte
kirke. Her citeres rigelig med synspunkter fra den offentlige debat om Tietgens køb af
kirkeruinen, om de forskellige projekter, samt den offentlige ros og kritik, da bygningen
omsider stod færdig i 1894. Her er rigelig med stof for dem, der interesserer sig for
Københavns historie. Sidste del af heftet skrives på Kirkeværkets sædvanlige måde, og vi
får konkrete oplysninger om kirkebygning og inventar og udsmykning. Det er morsomt,
at man nu, ved denne udgivelse, har mulighed for at gå på opdagelse på kirkens facade
og få oplysninger om de mange spændende skulpturer af apostle, kirkefædre, reformato
rer og danske teologer, der er opsat her. Da en stor del af figurerne først er sat op længe
efter kirkens færdiggørelse, er der her mulighed for at studere dansk billedhuggerkunst
fra Vilhelm Bissen til J. F. Willumsen og Knud Nellemose - en periode på over 50 år.
170